Danmarks mest kendte Sct. Hansbål

arkivfoto

Danmarks mest kendte Sct. Hansbål

23. juni 2011 - kl. 8:37 - af

I Skagen har man en af de længste traditioner for at holde Sct. Hans, og i år er ingen undtagelse. Skagboer og turister fra hele landet samles foran Vippefyret på Skagen Sønderstrand – nøjagtig som de kendte Skagensmalere gjorde i det forrige århundrede. På en god sommeraften kan der samle sig mellem 5.000 og 8.000 mennesker på bakken og stranden nedenfor fyret. Et helt særligt syn er byens studenter der med studenterhuer i hånden smider deres eksamensnoter på bålet.

I år er det byens turistchef Lene Kappelborg der byder velkommen og giver ordet videre til den kendte TV-læge fra DR1 Peter Q. Geisling. Peter er Skagen-ambassadør og er kommet i Skagen i gennem mange år.

Mange folkelige forestillinger og traditioner knytter sig til Sankt Hans. Man mente, at naturens kræfter ved midsommer var på sit højeste og dermed farligst. Skikken med at sætte en heks på Sankt Hans bålet kender vi fra slutningen af 1800-tallet. Den stammer muligvis fra tyske indvandrere, som bragte skikken med at brænde “Vinteren” af i form af en figur på midsommerbålet.

I Danmark synger man ofte Holger Drachmanns midsommervise Vi elsker vort land ved Sankt Hans bålet. Drachmann skrev sangen til sit syngespil Der var engang, som blev opført første gang på Det kongelige Teater i 1887. I visen synger man blandt andet Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde / dem vil vi fra livet med glædesblus holde. Dette viser igen den overtro der også er forbundet med Sct. Hans Aften.

Læs mere om arrangementet på www.skagen.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks mest kendte Sct. Hansbål' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger