
30 år på samme sted
29. juni 2011 - kl. 7:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Annette Folden kan på fredag den 1. juli fejre 30 års jubilæum på samme arbejdsplads. Efter 1 år på EFG i Sønderborg startede Annette i lære 01. juli 1981 hos Frisør Thomsen. Da læretiden var ovre forsatte Annette som assistent i 10 år, hvorefter Jørgen Thomsen tilbød Hende at blive medejer.
Annette købte halvpart pr. januar 1991 og de var kompagnoner indtil Lean Klausen købte den sidste halvdel af Jørgen Thomsen i 1999. Annette og Lean var sammen i 6 år, hvorefter De gik hver til sit, og har idag hver sin salon.
“På jubilæumsdagen er Ann Cathrine, Jørgen og jeg selv i salonen som i dagens anledning vil give herrerne en god gammeldags barbering i bonus, i forbindelse med klipning, fortæller Annette Folden, og hun tilføjer: Der er selvfølgelig også et godt tilbud til damerne, hvor vi, ligeledes i forbindelse med en klipning vil give en lækker hårvask med hovedbundmassage.
Annette Folden afholder reception på Jubilæumsdagen d. 1.Juli fra kl. 15,00 – 18,00, hvor hun vil glæde sig til at se såvel gamle som nye kunder, forretningsforbindelser og venner af huset, til en bid brød og lidt til halsen.
1 kommentarer til “30 år på samme sted” under annoncerne.
















Godt gået tante Anette.og tilykke med dagen kærlig hilsen Emma & Julie.