Sol, sommer og country musik
2. august 2011 - kl. 0:52 - af Finn Egelund Pedersen
For ottende år i træk havde KD Handel og Transport på Minkvej inviteret til Country Sisters Show. Omkring 500 tilhørere var iflg. Karsten Drastrup mødt op til country musik på en flot solskinsdag. Ud over Country Sisters optrådte denne gang også Jambalaya Band.
Vanen tro, var der også i år gratis entre ligesom det også i år var Skagen Nærradios Venner der stod for salget af læskende drikke. Salget af øl og vand gik strygende, som det kan forventes på en varm sommerdag. Eneste udfordring var at køle øllet hurtigt nok.
Med de mange fremmødte var Karsten Drastrup godt tilfreds med, at firmaet Cardia Europe, efter aftale var mødt frem med en førstehjælpsbil.
Det hele gik “tossigodt” lød det fra den tilfredse arrangør, Karsten Drastrup, så vi gentager succesen til næste år, den 29. juli 2012.
En kommentar til “Sol, sommer og country musik” under annoncerne.
Hey Britta og karsten
STOR ros til jer for det fine arrangement ,det med øllets temperatur gik jo godt nok alligevel ,der blev da skyllet godt ,dog med lidt vand også .
mvh. og god sommer til alle Lone & Erik