
Festlig aften venter i Drachmanns Hus
20. august 2011 - kl. 8:17 - af Finn Egelund Pedersen
Der venter interesserede en festlig aften i Drachmanns Hus på onsdag den 24. august kl. 20, og en aften med gode muligheder for at få sangstemmerne brugt. Aftenen har titlen ”Vin, kvinder og sang” og indeholder tekster af digtere som Holger Drachmann, Hans Hartvig Seedorf, Sigfred Pedersen og Nis Petersen.
Der er i høj grad tale om et program, som både viser muntre og mere alvorlige sider af de forskellige digtere. Selvom programmet er et af dem, der har overlevet fra sidste sommer, er det stadigvæk et meget populært program.
De medvirkende er som sædvanlig Drachmann-kvartetten bestående af Ann-Marie Gabrielsson, Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth.
Der har været udsolgt til de hidtidige onsdagaftner, så det vil derfor være en god idé at benytte sig af forsalget.
Billetter á 120 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på tlf. 98 44 51 88 eller mail hnielsen@ofir.dk, og der vil også være billetter til salg ved indgangen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Festlig aften venter i Drachmanns Hus' til en bekendt