Årets klub 2011

Årets klub 2011

5. september 2011 - kl. 8:55 - af

JBTU (Jysk BordTennis Union) har kåret Skagen Bordtennis Klub som årets klub 2010/11. Skagen Bordtennis Klub blev kåret på grund af det store ungdomsarbejde, gode resultater samt den ånd og hjælpsomhed, som er i klubben til dagligt, og når de deltager i stævner.

Kåringen blev fejret på Bodilles Kro onsdag den 8. juni, hvor spillere, trænere og deres familier var samlet til et hyggeligt arrangement. Aftenen startede med tale ved formand Dorte som udtrykte stor glæde ved, at en relativ ny og lille klub som Skagen Bordtennis Klub gør sig bemærket i hele Danmark. Efter et godt måltid mad var der billedlotteri for børnene med flotte præmier. Spillere og trænere fortalte historier om deres gode oplevelser med bordtennis, og de fik alle udleveret et indrammet diplom til evigt minde om kåringen. Aftenen sluttede med is og hyggeligt samvær.

Billeder fra aftenen kan ses på hjemmesiden www.skagenbordtennisklub.dk

Den nye sæson starter tirsdag den 6. september kl. 17.30 i Skagen Kultur- og Fritidscenter hvor alle – nye som gamle medlemmer – er velkomne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årets klub 2011' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger