
Afsløring på Kappelborg
14. oktober 2011 - kl. 17:42 - af Finn Egelund Pedersen
Torsdag eftermiddag på kulturhuset Kappelborg blev det store joint venture maleri “De fire årstider” afsløret for offentligheden og overdraget til Kappelborg som en gave.
Den lokale maler og billedkunstner Jimmi Flyvholm. der har været initiativtager og tovholder på projektet måtte selv stå for velkomsten og præsentationen, da projektleder Jakob Dahlsgaard i sidste øjeblik havde fået forfald.
Malerierne kom til verden på “Toppen af kunst” kunstmessen 2010 og blev alle malet i løbet af blot en week-end, udtaler een af de lokale kunstnere, Marinne Rasmussen. Et projekt der fra starten var tænkt som frivilligt og ulønnet. Bag kulisserne har Jimmi Flyvholm dog fået 20 lokale firmaer med som sponsorer. De 20 sponsorer har hver givet 1.000 kr. Det indsamlede beløb er siden givet til kunstnerne.
De fire kunstnere er: Pernille Marryat, Skagen (forår), Ole Christian Hansen, Frederikshavn (sommer), Jørgen Mogensen, Thurø (efterår) og Marianne Rasmussen, Skagen (vinter)
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Afsløring på Kappelborg' til en bekendt