
Hvad kan udvikle kommunen?
28. oktober 2011 - kl. 10:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra byrådsmedlem Birgit Hansen (s). Det er et stort spørgsmål, men ikke desto mindre yderst relevant. Jeg tør godt postulere, at alle byrådsmedlemmer er ansvaret bevidst: vi er valgt fordi, vi kærrer os om denne kommune.
Hvordan kommer vi videre?
Byrådet havde et to dages seminar i sommers. Der kom mange visioner på banen. Kunsten er nu at gribe dem og arbejde målrettet for, at de realiseres. Det kan samle og udvikle kommunen. Flere borgere efterlyser et visionært byråd – med rette.
Nogle af sammenfatningerne fra seminariet:
– gøre det smidigere og enklere for erhvervsliv – (restriktioner, bureaukrati mm.)
– Konkurrencedygtige erhv.vilkår – priser, omkostninger, grunde ved motorvej mm.
– aktiv partner og fødselshjælper i samspil med erhv.liv om udfordringer og indsatser
– øget konkret politisk satsning på vækstsporene – Hvad kan vi? Hvordan? Hvornår?
– Fuld integration mellem erhverv og arbejdsmarked ift. uddannelse og job
– konkretisering af fremadrettede kompetencebehov
– etablering af kraftfuldt uddannelsessamarbejde om det maritime og energi
– øget professionalisering på turismeområdet gennem udvikling og uddannelse
– Lokal indsats overfor ungdomsudd. Og mulighederne herefter ift. vækstspor
– tage initiativ til et tættere samarbejde mellem de lokale uddannelsesinstitutioner
– fastholde kontakten til unge, der forlader kommunen, så de kender muligheder
Vi skal blot i gang i samspil med borgerne, erhvervslivet, fagbevægelsen. Ja alle der vil.
Det handler om at tage ansvar.
Vi har netop behandlet dette på økonomiudvalgsmøde og er enige om at sætte skub i processen.
En kommentar til “Hvad kan udvikle kommunen?” under annoncerne.
Rigtig god ide, hvis også S, nu er enige i, at vi skal og kan bruge vores politiker tid lidt mere konstruktivt, så kan det hele da kun blive bedre – for såvel kommunen og dens borger :-)))
Det vil jeg glæde mig til.
Men ønsket om en herlig weekend.
Vh
Pia Karlsen