
Udstilling om “Lille Strand” på Kappelborg
10. november 2011 - kl. 0:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag den 12 november 2011 kl. 10.00 – 14.00 på Kappelborg’s foyer afholdes en lille udstilling om Lille Strand, Vestre Strandvej 46, 9990 Skagen.
Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne er meget bekymret for virkningerne af det lokalplanforslag som byrådet har vedtaget og sendt ud i offenlighøring.
Vi har derfor besluttet igen i lighed med tidligere at give syn for sagen – hvad er det for projekter som har været i kommunens tanker gennem årene og hvilke overvejelser er det kommunen har gjort sig i Byråd og Plan- & Miljøudvalget
Foreningen er bekymret for, at Frederikshavn kommune ikke undersøger de forventede virkninger af at have et stort højt boligområde lige klods op af en af kommunens mest vigtige arbejdspladser.
Byrådet har vedtaget en 500 meter risikozone rundt om værftet indenfor hvilken man skal være særlig opmærksom på om nye tiltag vil kunne påvirke værftets virksomhed.
Miljøministeren har sagt i forbindelse med vindmøllerne: De nye regler kan betyde, at møllerne skal stå længere væk fra naboerne.
Det er virksomhederne der må vige for naboerne – det er denne udvikling vi frygter her i Skagen, hvor Værftet og den arbejdende havn derudover er en lige så stor turist attraktion som den naturlige Gren.
Vi skal passe på både Grenen og havnen med alle dens virksomheder.
Vestre Strandvej 46 er en del af Vesterby ifølge kommuneplanen og som sådan skal byggestilen udformes i overenstemmelse med kulturmiljøet Vesterby og ikke læne sig op af industrområdes højde og drøjde samt de få og høje dele af Vestre Strandvej.
Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne siger nej til det nye lokalplansforslag for “Lille Strand” – fordi:
der er ikke udarbejdet en ordentlig uvildig risikovurdering af boligbyggeriets virkning for værftet og havns andre virksomheder
der er ikke behov for ydeligere 35 helårsboliger lige nu nogen steder i Skagen
det er en forbrydelse at ødelægge Skagen harmonien mellem Vesterby, havnen og Skagen Midtby
Foreningen håber at vi ses på Lørdag i Kappelborg
Per Kempff-Nordkap
Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne
















Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt