Bliv dus med borger.dk

Bliv dus med borger.dk

17. november 2011 - kl. 0:05 - af

Er du borger i DK, er der hjælp at hente på dit bibliotek eller i dit borgerservice-center.

I uge 47 kan du blive dus med borger.dk på dit bibliotek eller i dit borgerservicecenter i Frederikshavn, Sæby eller Skagen. Fra mandag den 21. november og hele ugen frem sætter bibliotekerne og borgerservicecentrene landet over fokus på borger.dk for at få borgerne i gang med at bruge digital selvbetjening.

”Vi vil jo gerne hjælpe folk i gang med at bruge de offentlige digitale tjenester på nettet, og der er mange muligheder på borger.dk. Vi vil for eksempel gerne vise, hvordan borgerne kommer på ’Min Side’. Det er en personlig side, som alle danskere har. Her kan de se deres oplysninger om skat, bolig, sundhed og meget andet. Fra 21. novem-ber og en uge frem sætter vi fokus på borger.dk, og vi håber, at mange vil kigge forbi,” siger medarbejderne.

Borger.dk er en portal på internettet, som gør det nemt og hurtigt at komme i kontakt med det offentlige. Der er mange muligheder – skal du for eksempel melde flytning eller skrive sit barn op til vuggestue, kan det klares på borger.dk. Du kan også tjekke post i din digitale postkasse eller finde information om alt fra pas til pension.

”Borger.dk-ugen 2011” er en landsdækkende kampagne. Kampagnens slogan er: ’Det skal være nemmere at være på nettet i Danmark’, og kampagnen har fokus på, hvor-dan borgerne bruger nettet til at komme i kontakt med det offentlige.

På borgerserviceområdet findes der et landsdækkende netværk af ”ambassadører”, som gør en indsats for at udbrede de digitale muligheder til borgerne. Netværket er en del af et samarbejde mellem KL, Borgerservice Danmark og Digitaliseringsstyrelsen.

Alle folkebiblioteker er ambassadører for borger.dk som led i en aftale mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Digitaliseringsstyrelsen. Det betyder, at personalet er uddannet til at hjælpe med borger.dk. Derfor kan du altid få hjælp med borger.dk på dit lokale bibliotek.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bliv dus med borger.dk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger