November måneds billede på Museet

November måneds billede på Museet

17. november 2011 - kl. 5:09 - af

I dag  Torsdag d. 17. november er sidste chance for at høre om november måneds billede.

I anledning af, at museet snart har fokus på Brøndums spisesal, har omviser Hanne Ankerstjerne Aavang valgt i denne måned at fortælle om Michael Anchers Brænding mod Kysten (1884/85). Værket, som udover at være det eneste tredelte maleri i spisesalen, er et af de ældste billeder i salen og et af de værker, der har prydes salens vægge i længst tid.

”Værket er særdeles interessant, bl.a. fordi det indeholder traditionelle kunstneriske virkemidler som trompe l’oeil, altså synsbedrag, idet det er lavet som et “lade-som-om-vindue”,” fortæller Hanne Aavang og fortsætter;

”Derudover er det interessant, fordi det er eksponent for det moderne gennembrud, som bl.a. indebar, at såvel den skrivende som den malende kunstner fra slutningen af 1800-tallet går direkte til sagen – et begreb, der bl.a. også kendes som in medias res i litteraturen, altså midt ind i tingene, hvilket virker omgående engagerende på læser og beskuer i modsætning til tidligere forfatteres og maleres brug af henholdsvis indledning/forgrund,” forklarer Hanne Aavang, der i sin mini-omvisning også vil komme ind på Anchers gennembrudsbillede, Vil han klare pynten, som er uløseligt forbundet med skagensmalerens privatliv.

Michael Ancher (1849-1927), ankom til Skagen allerede i 1874 og blev en del af familien Brøndum da han giftede sig med Anna. Michael Ancher er især kendt for sine mange malerier af Skagens fiskere og sine havbilleder.

Hør mere om Michael Ancher og november måneds billede torsdag d. 17. november kl. 14.00.

Om Månedens billede 

Første og tredje torsdag kl. 14.00 i måneden september-april fortælles om et udvalgt værk fra museets samling.

Arrangementet varer ca. 20 min. og er gratis for museets gæster.

Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'November måneds billede på Museet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger