Skoleelevernes cykler er generelt i sikker stand

Skoleelevernes cykler er generelt i sikker stand

25. november 2011 - kl. 8:59 - af

Politiet er i øjeblikket i gang med den årelange tradition, at kontrollere elevernes cykler på skolerne i Skagen og Ålbæk. Alle elevernes cykler bliver kontrolleret, en for en. Der tjekkes bremser, reflekser, cykelklokke og andre elementer der påvirker sikker cykelkørsel. En tradition som er unik for den gamle Skagen kommune. Iflg. betjent Bo Frederiksen er den gennerelle tilstand af børnenes cykler i orden, med enkelte undtagelser.

I dag var turen kommet til Ankermedets Skole. Da avisens udsendte var på besøg i skolegården, var turen kommet til 1.A. Efter et kort foredrag for eleverne om sikkerhed og god opførsel i trafikken, gennemgik Bo Frederiksen hver enkelt cykel sammen med cyklens ejermand. Hvis cyklen blev fundet i orden, blev et klistermærke anbragt på cykelstangen. Hvis cyklen derimod ikke kunne godkendes, fik eleven en tjekliste med de fejl, der blev fundet. En liste der skal præsenteres for mor og far.

I den kommende tid vil politiet – uanmeldt – være til stede ved skolerne, når eleverne møder om morgenen. Dels for at se til, at eventuelle fejl og mangler er blevet udbedret. Dels for at kontrollere, at alle har lys på cyklerne.

Generelt mener Bo Frederiksen, at denne årlige kontrol er med til at holde et ret højt niveau af sikkerhed på børnenes cykler. Envidere er det en god introduktion, til et møde med en uniformeret betjent, slutter Bo Frederiksen.


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skoleelevernes cykler er generelt i sikker stand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger