
arkivfoto
Sådan håndterer kommunen den kommende vinter
28. november 2011 - kl. 10:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune, har ansvaret for ca. 1000 km. kommuneveje som skal prioriteres i forhold til snerydningen og glatførebekæmpelse.
De offentlige veje og stier er derfor inddelt i to kategorier efter deres betydning for trafikken.
Primærveje (1 prioritet)
Overordnede trafikveje, samt alm. trafikveje
Veje, stier og pladser som har afgørende betydning for den kollektive og gennemgående trafik.
Glatførebekæmpelse af veje udføres på alle tider af døgnet. Fortove og cykelstier kun i tidsrummet 04-22, medmindre situationer med stærk isdannelse gør det påkrævet.
Vejkategorien sneryddes i tidsrummet 03-24, i ekstreme situationer dog hele døgnet. Fortove og cykelstier dog kun i tidsrummet 04-22.
Sekundærveje (2. prioritet)
Bolig- og adgangsveje
Veje, stier, pladser m.v., som har mindre betydning for afviklingen af trafikken.
Sneryddes og glatførebekæmpes kun i begrænset omfang i tidsrummet 06-18.00 på baggrund af vagtberedskabets vurdering.
Iværksættes dog tidligst, når opgaverne med snerydning og glatførebekæmpelse på primærvejene (1. prioritet) er gennemført.
Snerydning iværksættes ved drivedannelse eller 15 cm jævnt snelag. I ekstreme situationer kan vintertjeneste foretages ud over det angivne tidsrum. Veje, stier og passager med ubetydelig færdsel ryddes og gruses ikke.
Grundejerne har pligt til at:
• Rydde sne og gruse fortove og stier uden for ejendommen samt tilhørende indgange og trapper.
• Holde adgangen til postkasser og affaldsbeholdere samt pladser omkring disse fri og i gangsikker stand.
• Rydde sne og gruse vejbanen på private veje.
I tilfælde af manglende snerydning og/eller glatførebekæmpelse har renovationsarbejdere, postbude med flere ret til at undlade færdsel på steder hvor det kan være direkte farligt at færdes. Grundejere kan gøres ansvarlige i forbindelse med personskader på områder med pligt til glatførebekæmpelse.
Ved manglende snerydning eller glatførebekæmpelse kan Kommunen lade arbejdet udføre for lodsejerens regning.
Renholdelse af veje, fortove m.v:
Planen indeholder endvidere oplysninger om kommunens renholdelse af offentlige veje og stier samt grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse af fortove, stier og private fællesveje m.v.
Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje stier og pladser i Frederikshavn Kommune kan du finde på Frederikshavn Kommunens hjemmeside www.frederikshavn.dk
Du kan også se regulativet på Bibliotekerne eller i Borgerservice på Rådhusene.
Center for Park- & Vej, Frederikshavn Kommune, Tlf.: 98 45 50 00
12 kommentarer til “Sådan håndterer kommunen den kommende vinter” under annoncerne.
Føj siger du Henrik , men som jeg beskriver det og har oplevet de sidste to vintre , så jeg har s…. ret , ellers skriver jeg det ikke , de kan arbejde så mange timer de vil i park og vej men deres arbejde bliver ikke bedre af den grund .
Til Henrik
Ingen tvivler på din indsats – men måske en bedre planlægning kunne være løsningen på et bedre service niveau – render rundt og salter og skraber hvor der faktisk ikke kommer nogen – er rivende forkert – stik fingeren i jorden. Så venligst husk Munkeklit, vi er faktisk 8 familier på en lukket vej. Paul
Til Henrik
Hvis du læser mit indlæg rigtigt, så kan du se at det ikke er dem der arbejder med rydningen jeg undre mig over, men kommunen i forbindelse med det brev jeg modtog, (se venligst indlæg igen ).
Birger T.
Til Flemming og alle de andre sortseere i denne debat – dem i park og vej gør alt hvad de overhovedet kan, når sneen daler ned så det med at vi ikke gør vores arbejde godt nok er noget forbandet sludder, du og i andre burde f……… skamme jer, alle i park og vej arbejder sgu mellem 10 og 12 timer hver dag der er sne, for at holde fodgængerfælter , fortove, cykelstier og veje fri for sne, men det er sgu nemt at hakke på kommunens ansatte – det er der ingen ben i – føj siger jeg.
mvh
Henrik F. Pedersen
Fodboldsæsonen er vel overstået, så flot at kommunen salter fortov langs med
stadion og Stadionvej mandag morgen kl 0700 pga.lidt is. Det er virkelig godt
gennemtænkt-nej her kunne man virkelig spare lidt på saltet og pengene.
mvh Erik
Det har center for park og vej aldrig overholdt her i Skagen , de regler de kommer med går retur til dem selv , for alle de ejendomme i Skagen der er ejet af udenbys har de fleste af dem aldrig ryddet hverken af ejerne eller kommunen , og når deres traktorføre rydder vejene glemmer de gående , for der er altid meget sne der hvor man skal over et vejkryds for de laver ikke hul så man kan gå fra det ene fortov til det andet ,så jeg må sige at det er elendigt arbejde de laver dem ved park og vej
Til Sten
Man kunne håbe at opvarmningen i Danmark pt. skyldes partiet Venstres røde ører.
Er det tilfældet, bør vi retfærdigvis kunne imødese en vinter med plusgrader.
Men smukt er det ikke, og vi har sikkert ikke hørt alt endnu.
Vh
Anders
Skagen tilbage til Skagboerne
I forbindelse med regerings skiftet er den globale opvarmning vendt tilbage for fuld styrke, så mon ikke det er omsonst at tro på sne?
Sne og global opvarmning harmonerer ligesom ikke.
Hilsen
Sten Schou
Jeg har med stor interesse læst om vores pligter som husejere, sidste eller forrige år modtog jeg et brev fra kommunen om at min rydning på fortorvet ikke var bred nok (var ca. 60-65 cm.) skulle være 80cm. ellers ville det blivet gjort af kommunen på min regning hvilket var ok.
Nej det der undre mig var at efterfølgende skete der intet på mange af de steder der ikke har fastboende, det er muligt de også har modtaget et brev, men hvorfor har kommunen så ikke ryddet der ?? – men selvfølgelig er der forskel på folk, selv om vi fastboende betaler skat her i kommunen!!!!
Birger T.
Mon så reglerne gælder begge veje,
citat:
Ved manglende snerydning eller glatførebekæmpelse kan Kommunen lade arbejdet udføre for lodsejerens regning.
Så er de da spændende at høre hvad kommunen siger når der kommer en regning fra godsejeren for rydning af sne på vejen så reneovation og post kan komme frem.. mvh. Henning
Nej Kommunen lever ikke op til sine forpligtigelser, de sidste to vintre er vores lille vej ikke ryddet overhovedet, hvis vi ikke har haft en flink nabo med en stor maskine der gjorde det, vi var dog uheldige, vi bor for ende af vejen, hvorfor sneen blev afleveret på vor indkørsel. Menmin hustru var indsneet i flere dage. Med hensyn til posten skal kunne komme frem, da er problemet jo løst ved,at vi alle idag skal have postkassen i skel, og der må det offentlige træde til, de har rydningspligten. Vi har idag placeret vor postkasse i skel og det er lige nøjagtig der snedriverne lægger sig, vi skal såmænd nok rydde en sti til postkassen fra huset, men fra offentlig vej til vor postkassen. Det er ikke mit problem. Den gamle placering af postkassen er som regel snefri og posten kunne næsten undgå at skulle ud af bilen for at afleverer. Goddav du Paul
Lever kommunen op til sine forpligtelser?
På forhånd tak.
Vh
Anders
Skagen tilbag til Skagboerne