Nyt medlem i Skagens Museums bestyrelse

Nyt medlem i Skagens Museums bestyrelse

8. december 2011 - kl. 11:44 - af

Christen Obel indtræder i Skagens Museums bestyrelse ved årsskiftet, hvor han overtager nuværende bestyrelsesmedlem Nanna Bruuns stol. Bestyrelsen og museet takker dermed Nanna Bruun for mere end syv års bestyrelsesarbejde.

”Vi har været utroligt glade for samarbejdet med Nanna. Hun har bidraget med et stort engagement og en uvurderlig viden om den danske museums- og fondsverden,” udtaler direktør for Skagens Museum, Lisette Vind Ebbesen.

Nanna Bruun var udpeget af Det Obelske Familiefond, og ved hendes fratrædelse har fondet nu peget på deres egen formand, Christen Obel, til at bestride stillingen.

50-årige Christen Obel har siden 2005 været bestyrelsesformand for Det Obelske Familiefond og har hele sit professionelle liv arbejdet som rådgiver, i dag i regi af eget firma.

Ud over formandskabet i Det Obelske Familiefond, er Christen Obel også næstformand i CW Obel A/S, medlem af bestyrelserne i KUNSTEN (Museum for moderne kunst i Aalborg), Utzon Fonden og Nordic Artists Management.

Christen Obel er desuden selv en uhyre flittig kulturbruger med kunstudstillinger, koncerter, ballet og opera på interesselisten. Christen Obel indtræder i bestyrelsen pr. 1.1.2012.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt medlem i Skagens Museums bestyrelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger