Skagboer på vej mod DM slutspil !

De fire dygtige bordtennisspillere: Frederik, Cato, Morten og Daniel.

Skagboer på vej mod DM slutspil !

14. december 2011 - kl. 6:11 - af

Skagen Bordtennisklub og Hirtshals Bordtennisklub har i fællesskab et hold med i landets bedste række for drengespillere.

På holdet fra Skagen BTK spiller Daniel Pedersen og Cato Kristensen. Fra Hirtshals Morten Iskov Christensen og Frederik Lund Kjeldsen.

Alle fire drenge har talent for at ramme den lille lette bordtennisbold korrekt, og de er efter weekendens kampe (10. og 11. december) blot ét point fra en DM slutspilsplads. Dette endda med én kamp færre end de hold som ligger over dem. Vinder Skagen/Hirtshals den kamp, som de mangler at spille i forhold til konkurrenterne, vil pointene række til DM slutspilspladsen.

Det bliver rigtig spændende at følge disse unge talenter i resten af sæsonen 2011/2012.

10. december : Esbjerg – Skagen/Hirtshals, Drengedivision

Lørdag kørte de nordjyske bat-drenge til Esbjerg for at møde rækkens nummer 2.

Skagen/ Hirtshals forventede en hård kamp, og havde på forhånd respekt for dagens modstander Esbjerg. Men drengene hold hovedet koldt, og kom sent hjem lørdag aften hjem med en fantastisk flot sejr på 9-5!

Alle drengene vandt 2 singler hver og Daniel og Cato vandt deres double.

Så drengene var pave stolte af resultatet på pointtavlen over dem (se billede).

11. december : Skagen/Hirtshals – Stautrup/Viby, Drengedivision

Efter lørdagens udekamp i Esbjerg, var det søndag tid til hjemmekamp i Skagen, imod århusianske Stautrup/Viby.

Selvom drengene havde en lang dag om lørdagen, blev det endnu en fantastisk dag for unge bordtennistalenter. De kæmpede og fightede, og levnede ikke gæsterne fra Århus mange chancer. Slutresultatet blev en flot sejr på 13-1

Daniel, Fredrik og Morten vandt hver især deres 3 singler, Cato vandt 2 singler.

Daniel og Cato vandt deres double, og det samme gjorde Frederik og Morten.

Drengene var yderst tilfreds, og gik til juleferie med oprejst pande.

Men selv om der er juleferie for Drengedivision, så holder talenterne alligevel ikke helt juleferie, da de tager på Hirtshals B75´s internationale træningslejr i Sindal fra d. 27.-29. december. Her kommer der blandt andet 5 kinesiske juniorlandsholdsspillere, samt 4 kinesiske landsholdstrænere, og hertil 16 af Skandinaviens bedste trænere. Det bliver intens træning, på samme høje niveau, som B75´s store sommertræningslejr i juli-august måned.

En kommentar til “Skagboer på vej mod DM slutspil !” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagboer på vej mod DM slutspil !”

  • Stort tilykke med weekendes resultater, godt gået drenge. Vi holder vejret og krydser fingre til næste kamp.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagboer på vej mod DM slutspil !' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger