
Fastelavn hos FDF
21. februar 2012 - kl. 6:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Søndag blev der afholdt en yderst festlig fastelavns gudstjeneste i Skagen kirke.
Efter gudstjenesten var der ca. 50 børn unge og deres forældre som benyttede lejligheden til at fortsætte ud i FDF´s ”Lynghuset”, hvor der blev slået katten af tønden.
Børnene blev delt op i 3 aldersgrupper, så alle havde en chance for at få slået tønden ned. Der blev derfor kåret ikke mindre end 3 kattekonger og 3 kattedronninger.
Der blev herefter indtaget en pæn mængde dejlige fastelavnsboller, saft, kakao og kaffe.
Der skulle selvfølgelig også udråbes vindere i alle klasser samt blandt de voksne, inden for kategorien ”Bedst udklædt”. Her blev der lagt stor vægt på originalitet, så én af vinderne blev en flot blå søpølse.
Blandt andre udklædninger kan nævnes en dejlig ”Kæmpe Læske”, Top Gun´s Maverick, Rytter til hest, prinsesser og diverse superhelte.
Se flere billeder her: http://fdfskagen.dk/index.php/galleri/fastelavn-2012
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fastelavn hos FDF' til en bekendt