Ny hudlæge åbner i Frederikshavn

Ny hudlæge åbner i Frederikshavn

25. marts 2012 - kl. 0:02 - af

Mange nordjyder har siden 2009 taget mod lysbehandling på sygehuset i Frederikshavn. Nu lukker det tilbud, eftersom hudlæge Helene Ringe Holmgren åbner praksis i byen fra 2. april.

Nu får det nordlige Vendsyssel sin længe ventede hudlæge. Det er den 37-årige Helene Ringe Holmgren. Hun slår dørene op for sin klinik på Parallelvej 29 i Frederikshavn 2. april.

Området har været uden hudlæge i flere år. Derfor etablerede Region Nordjylland for et par år siden en klinik til lysbehandling på sygehuset i Frederikshavn, så hudpatienter slap for en lang transport. Nu er problemet løst med den nye hudlæge, og derfor lukker lysbehandlingen på sygehuset.

Helene Ringe Holmgren er født og opvokset i Danmark.

Hun er uddannet som læge fra Odense Universitet, efterfulgt af et turnusforløb i Danmark. Derefter rejste hun til Sverige, hvor hun er uddannet som Dermato-venerolog (hudlæge) ved Länssjukhuset Ryhov i Jönköping. Hun blev godkendt med svensk autorisation som speciallæge i Dermato-venerologi i april 2009. Den danske autorisation som speciallæge fik hun i sommeren 2011.

5 kommentarer til “Ny hudlæge åbner i Frederikshavn” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Ny hudlæge åbner i Frederikshavn”

  • Sikke en rigtig god nyhed … Så må vi håbe den nye hudlæge får en god succes og at dem som har hudproblemer kommer søge ti hjælp hos hende.

  • Det var dagens gode nyhed, så slipper jeg for turen til Brønderslev, og kan nu nøjes med at køre de få kilometer jeg har til klinikken. Held og lykke

  • Det var dog den bedste nyhed i dag.

  • Jeg er sikker på at mange med hudproblemer vil hilsen Helene velkommen til Frederikshavn (desværre ikke Skagen), er sikker på du vil få mange “kunder” og ønsker dig held og lykke i dit nye virke.

    Birger T.

  • Det lyder velnok dejligt. Var også en lang transport helt til Brønderslev, hvis man skulle til hudlæge. Tror jeg der er mange som bliver glade for.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny hudlæge åbner i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger