
Sidste torsdag med fotos inden sommerpausen
18. april 2012 - kl. 0:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag efter torsdag har en flok mennesker kigget på fotografier af ældre dato i Tinghuset. Man har vendt og drejet billedmaterialet for at sætte navne på personer, og for at skyde sig ind på en datering. Der har været kaffe på kanden, og snakken er gået muntert. Nu bliver der pause i det organiserede billedkiggeri, torsdag den 19. april er sidste ombæring, men Skagen Lokalhistoriske Forening vender tilbage med nye muntre torsdage til efteråret.
Fotografiet af kæmner Brodersen, som nonchalant vender siden til det tekniske mirakel, der er landet på Grenen, er ét af mange, som Torsdagsklubben har haft under behandling.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sidste torsdag med fotos inden sommerpausen ' til en bekendt