Fiskeribiologerne tager fejl igen

Arkivfoto fra fødevareministerens besøg hos FF den 4. april i år.

Fiskeribiologerne tager fejl igen

23. april 2012 - kl. 14:18 - af

Der viser sig masser af den vigtige art tobis i den rigtige størrelse, som endnu engang understreger en fejlagtig rådgivning fra DTU Aqua, der koster kystsamfundene dyrt.

Forsinkelsen af fiskeriet efter den vigtige industrifisk tobis og fiskeribiologernes rådgivning, der førte til en 90 pct. reduktion af dette fiskeri, viser sig nu at være fejlagtig. Der er mindst ligeså mange fisk, som sidste år, da der blev fanget 334.000 tons af de danske fiskere.

Det er konklusionen, efter at fiskeriet blev åbnet 15. april. Der landes så mange tobis i de rigtige årgange og størrelser, efter vores erfaring som beviser, at fiskeribiologerne tog fejl. De vurderede for nogle måneder siden bestanden og reducerede kvoten mere end nogensinde. Fiskerne og de virksomheder, der forarbejder denne fisk til proteiner som kosttilskud, var rystede.

Formanden for Fiskernes Fiskeindustri, FF Skagen, Jens Borup, er vred over denne situation, som koster en række danske kystsamfund arbejdspladser og rammer økonomisk hårdt. Nogle virksomheder har allerede måtte afskedige medarbejdere.

– For det første har man fra officiel side udsat fiskeriet i 14 dage, så det først kunne begynde 15. april, siger Jens Borup. Vi har dermed tabt 14 dages fiskeri, og det er et tab på 30.000-40.000 tons tobis for fiskerne og de virksomheder, der forarbejder denne fisk til fiskemel og fiskeolie, blandt andet til en betydelig eksport. Sæsonen kan ikke forlænges, for vi ved af erfaring, at denne vigtige fiskeart graver sig ned i havbunden efter Sct. Hans. Den er dermed reelt ikke til at fange. Set i lyset af, at fiskerne totalt og som udgangspunkt har fået en kvote på kun 38.000 tons totalt, er dette katastrofalt, siger Jens Borup.

Perioden nu fra 15.april til 29. april er samtidig den såkaldte moniteringsperiode, hvor fiskeribiologerne i DTU Aqua skal rådgive ministeren og Det Internationale Havforskningsråd, ICES for muligvis at hæve kvoten. Hvor meget vil vise sig, men der er allerede tabt en stor del som følge af fiskeribiologernes fejlagtige udgangspunkt. Den er der nu bevis for.

– Jeg undrer mig over, at man på denne måde tager de samfund, som man kalder udkantdanmark, som gidsel, understreger Jens Borup. Det er ikke første gang, at fiskeribiologerne tager så grundigt fejl, og allerede for flere måneder siden kunne vi i branchen påpege, at de var på gal kurs. Tilmed oplever vi, at den officielle fiskerikontrol ikke møder op, som f.eks. i søndags, da der blev landet tobis i Skagen. Det er den kontrol som biologerne, myndighederne og ministeren skal vurdere på grundlag af, men fiskerikontrollen udebliver.

Det har vi meget svært ved at forstå, for det er den fysiske kontrol af mængde og størrelse, der skal danne grundlag for, at bestanden har det godt.

3 kommentarer til “Fiskeribiologerne tager fejl igen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Fiskeribiologerne tager fejl igen”

  • Karsten Drastrup

    Martin i 2005 røg lederne/kontor jeg tror vi var 11 .

  • Så har man igen fyret folk på gulvet på FF og ikke så meget som en af de mange mange leder / kontor folk .

  • joe jørgensen

    vedr: Tobisfiskeriet.
    Det er for mig ,ufatteligt at biologerne næsten hvert år tager fejl af fiskeriet,af denne fisk.
    Hvorfor kan de ikke tage en tur med een af de store moderne trawlere.– ud hvor fisken fanges,og derfra komme med deres beregninger,een ting er jo helt sikkert,at hvis der ikke er fisk på den ene fangstplads,så flytter fiskeren hen på en anden plads,de har jo resultaterne fra sidste gang hvor de var på havet,samt de taler jo også med de andre fiskere i området.,
    Biologerne regner jo deres beregninger ud fra deres synspunkter,som kan ligge på et meget lille sted,det er jo helt forkert at de ikke vil indrømme deres fejlbedømninger,selvom det koster fiskeriet mange millioner,samtidig med at det også koster arbejdspladser på landsplan,der må da være nogen som kan forklare disse biologer at de er helt forkert på den med deres udregninger.Man skulle tro at en biolog,har trukket sin eksamen nede i NETTO,den er da ikke på højde med det som man skulle mene nemlig at forstå fiskeriet. ja,SÅ ER DET DA HELT GALT,HVAD BIOLOGERNE HAR GANG I
    Hilsen Joe Jørgensen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fiskeribiologerne tager fejl igen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger