Lillestrand – igen igen…..  igen

Lillestrand – igen igen….. igen

25. april 2012 - kl. 10:50 - af

Vi har modtaget nedenstående læserbrev fra Per Kempff-Norkap, medstifter af Liste-H:

Når Kommunalbestyrelsen for Frederikshavn kommune trykker på afstemningsknapperne på først kommende kommunalbestyrelsesmøde så er Skagens skæbne som købstad nok besejlet meget langt ud i fremtiden – Skagens prognose er på sommerferieby – oplevelsescentrum for toppen af Danmark et mekka for druk, tømmermænd og bondeanger.

Frederikshavn kommunes helt målbevidste satsning på at gøre Skagen til en 18-ugers by – vil have fået sin endelige søm i helårskisten.

Regeringen tilslutter sig et forsigtighedsprincip.
Men hvad hjælper det os?

Hvordan tør kommunalbestyrelsen løbe den risiko, at satse hele Skagens fremtid som købstad til fordel for et spekulativt byggeprojet?

Det er bemærkelsesværdigt, at Partiet Venstre, der både har borgmesterposten, formandsposten for Plan- og miljøudvalget og lokalrepræsentation i selve fagudvalget, ikke vil oplyse hvilke regler der gælder idag, før de vedtager den nye Lokalplan for Lille Strand.

I en sag hvor hele byen i mange omgange har givet udtryk for store, enda meget store, bekymringer ved dette uskønne byggeri – der som en karikatur er blevet visualiseret af en stærkt fortegnet hånd tegning som et lille bitte , nærmest lilleput byggeri på Vestre Strandvej.

Venstre vil ikke sige, hvad det er de vælger i mellem?
Det nærmeste de kommer en forklaring er, at valget står mellem en meget stor tidligere fabriksbygning, som ingen vist har set på de kanter og så den lille nostalgiske norsk inspireret pakhuslignenede bebyggelse.

Liste-H beder kommunalbestyrelsesmedlemmer om ikke at spille med Skagens fremtid – hvis I partout skal spille – så hold Jer til Lotto.

4 kommentarer til “Lillestrand – igen igen….. igen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Lillestrand – igen igen….. igen”

  • Endelig lykkdes det at overbevise udvalget, og projektet ser ikke så ringe ud. Men hvorfor lade indkørsel ske fra den fine P-plads, iøvrigt det højste punkt på grunden? og skal der så igen laves gennemkørsel til Fabriciusvej? Lad hellere indkørsel ske ad Hans Baghs Vej tættest på naboejendom, og udføre parkering under de enkelte boliger og gæsteparkering på fællesarealet, evt. med en rotunde og stort springvand i parklignende omgivelser, og stiadgang til Fabriciusvej. Vi mangler fortsat at se, hvordan bagsiden kommer til at se ud, herunder friarealer.

  • John Nebbelunde

    Birgit Hansen,
    Når nu du er valgt til socialdemokraternes borgmesterkandidat, må du vel ha’ nogle meninger og holdninger… Hvordan har du det med “Lillestrand”? Agter du på nogen måde at tilgodese Skawboernes udtrykte ønsker om stedet, eller vil du blot sejle deruad på slingrekurs som Lars Møller gør det? Må vi få et klart og utvetydigt svar fra DIG Birgit. (hvis du da tør og må)
    Og undskyld Lars, måske opfatter du mig som illoyal overfor Venstre, men så må du jo fyre mig, vil hellere sætte kryds hos liste H.

    mvh. John

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Hvis der skal bygges på denne centrale plads, bør det være almindelige én-familie
    huse tilpasset den byggestil der er i området i øvrigt. Altså tæt lavt byggeri. På den måde overholder kommunen hvad den tilsyneladende har lovet, og området spoleres ikke på samme måde som med de “rædsler” vi har set indtil nu. Det kan aldrig være kommunens problem at bygherrerne har købt for dyrt, og derfor er “tvunget” til at tilklistre pladsen for at få sin investeret kapital forrentet eller tilbage.
    Jeg vil så mindeligt bede byrådet om at tænke sig om, og stoppe denne plan før det er for sent. Det kan ikke passe at byrådet tager mere hensyn til investorer end til byens borgere, byens udseende og dets udvikling.
    Hvis en sådan beslutning vil medføre en erstatningssag mod kommunen, er det bedre at betale én gang (hvis kommunen taber) end det er at skulle leve med et byggeri som vi ser her.
    Endnu engang efterlyser jeg saglige, fornuftige og reelle begrundelser for at stemme for projektet. Det mindste man måtte forlange er at få disse så man eventuelt vil kunne overbevises om at det er byrådet og ikke borgerne der har ret. Du må undskylde Lars Møller, men dine forklaringer/begrundelser som citeret i Nordjyske bliver man ikke klogere eller overbevist af.
    Med venlig hilsen
    Kurt Kirkedal Jensen

  • Flemming Christensen

    Bevar mig vel – det minder om en “sandwichmand” med teksten : DOMMEDAG NU!
    Derudover mener jeg også at være en del af vores by, og jeg har da aldrig givet udtryk for modstand mod byggeriet, og formentlig er der mange andre i samme situation, så udtrykket HELE BYEN, er vist at tage munden for fuld.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lillestrand - igen igen..... igen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger