
Energiaften på Skagen Bryghus
26. april 2012 - kl. 12:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sparekassen Vendsyssel inviterede onsdag aften, i samarbejde med rådgivende ingeniørfirma KP Projekt v/ Karsten Peters, el installatør Steen Jørgensen og Revisionsselskabet Beierholm, Hjørring v/ Torben Pedersen, til energi aften på Skagen Bryghus.
Temaet for energiaften var investering i vedvarende energianlæg, mere specifikt i solcelleanlæg. Interessen blandt de mange deltagere var stor, og mange deltagere havde allerede konkrete projekter undervejs, hvortil de hidkaldte eksperter kunne give et råd eller to med på vejen.
Efter velkomst ved afdelingsdirektør Mads Dyhr, Sparekassen Vendsyssel fik deltagerene en teknisk indsigt i solcelle teknologien af Karsten Peters. Efterfølgende fortalte el installatør Steen Jørgensen omkring de praktiske foranstaltninger og overvejelser der skal på plads i forbindelse med investering i solcelleanlæg.
En af de primære årsager til at interessen for vedvarende energi og energibesparelser eksploderer for tiden, skal findes i at der er gunstige skatteregler på området. Disse skatteregler blev efterfølgende gennemgået af stats. aut. revisor Torben Pedersen fra Revisionselskabet Beierholm i Hjørring. Torben Pedersen har i den seneste specialiseret tid sig i skattemæssig rådgivning indenfor vedvarende energi. Deltagerne fik et godt indblik i de mange fordele og muligheder investeringen indebærer.
Når man taler om investering i vedvarende energi, hænger dette naturligvis tæt sammen med finansiering. Mads Dyhr fra Sparekassen Vendsyssel udtaler:
”Interessen for finansiering af energiprojekter er eksploderet gennem det seneste halve år – de stigende energipriser gør, at det nu kan betale sig at investere i vedvarende energi, og med de gunstige skatteregler, kan dette gøres uden ens private budget belastes”. Mads Dyhr: ”udgifter til varme, el og vand overstiger, med de seneste afgiftsstigninger, udgifterne til boligfinansiering, der i øjeblikket er historisk lave, og det er sund fornuft for den enkelte boligejer at optimere energiforbruget i disse år”.
Anders Pedersen, der er boligkonsulent i Sparekassen Vendsyssel afsluttede rækken af indlæg med en grundig gennemgang af de forskellige finansieringsmuligheder der er i forbindelse med investering i vedvarende energi.
Blandt de 65 deltagere blev der trukket lod om et 3 smagekasser med øl fra Skagen Bryghus. Samtlige deltagere fik mulighed for besøg på hjemme adressen for gennemgang af skræddersyede løsninger for solcelle anlæg. Såfremt du ikke nåede forbi Sparekassen Vendsyssels energi aften, så kan du kontakte Steen Jørgensen el-installation A/S på telefon 9679 1000.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Energiaften på Skagen Bryghus' til en bekendt