
Golf: Vind en rejse til Sydeuropa
29. april 2012 - kl. 8:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Holte Vinlager inviterer i samarbejde med Hvide Klit Golfklub til klubmatch søndag d.6. Maj. Glæd dig til en dag med masser af golf, flotte præmier og smagning af gode vine!
Matchen starter kl. 8.00 med gunstart og bliver afholdt som Stablefordturnering. Der bliver spillet i en række hvor højeste hcp. er 36,0. Top 3 kvalificerer sig til Holte Vinlagers store finale som bliver spillet 14. September på Robert Trent Jones Banen på Skjoldnæsholm.
Den samlede 1. Plads vinder en rejse for 2 personer til Sydeuropa sammen med Holte Vinlager. Derudover vil der være masser af præmier både i klubmatchen og i finalen på Skjoldnæsholm.
Du kan tilmelde dig på Golfbox indtil 4 dage før matchen afholdes.
Matchfee for denne turnering er 90 kr. pr. Person, som tilfalder Hvide Klit Golfklub
Med VINlig hilsen
Holte Vinlager
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Golf: Vind en rejse til Sydeuropa' til en bekendt