Jens Henriksen Dansk Mester i billard

Fra venstre: Jens Henriksen, John Knudsen, Søren Petersen, Tom Pedersen og Erik Brogaard, der var stævneleder.

Jens Henriksen Dansk Mester i billard

30. april 2012 - kl. 13:26 - af

Skagen Billard Klub var lørdag d 28 April arrangør for DM stævnet i 3-Bande Carambole klasse A, hvor Jens Henriksen havde hjemmebane imod (Tom Pedersen – Amagerbro/Kbh) & (John Knudsen-Bristol/Odense) & (Søren Petersen-Rishøj/Køge).

DBU havde sendt repræsentant/stævneleder (Erik Brogaard) fra Sinal til at styre dagen og han gjorde det med fuld bravur.

Jens Henriksen lagde ud med at møde Tom Pedersen, og Jens fik fra starten lagt pres på sin modstander og styrede hele kampen med pæn billard. Sejren lød på 35-15 og et flot snit på 0,853 og højeste serie på 4 point.

Næste kamp var imod Søren Petersen fra Køge, en lidt mere spændt affære?… Efter en lidt nervepirrende start på kampen, fik Jens Henriksen overtaget og lavede en flot serie på 5 point og vandt kampen med 35-22 og et snit på 0,636.

Sidste kamp i sæsonen 2011/12 var imod John Knudsen fra Odense, i den afgørende kamp om guld medaljen, da de begge havde vundet deres første to kampe. De to mødtes også i regions-finalen for 6 uger siden hvor Jens Henriksen, som bekendt,  vandt.

Så der var nerver på fra start af kampen, og John Knudsen lagde bedst ud, og ved pausen stod der 18-14 til John Knudsen, men kort efter pausen lavde Jens Henriksen 11 point i 3 indgange. Senere i kampen var stillingen 32-31, men nerverne holdt og Jens vandt kampen med 35-31 og højeste serie på 6 point og et snit 0,714.

Jens Henriksen totalsnit over de 3 kampe & for dagen var 0,724 og dermed og han blev dermed Dansk Mester i klasse A.

Så det var en stolt formand, Poul Erik Jochumsen, der kunne holde tale efter medaljeoverrækkelsen.

Normalt er der ikke mange tilskuere i Billard klubben hjemme i Skagen, men i lørdags dukkede omkring 30 tilskuere op til DM finalen i klubben.

Dagens dommere var de lokale spillere Michael Sørensen og Ole Frisk! Hansen.

Tekst: Ole Frisk! Hansen
Foto: Ole Jepsen

5 kommentarer til “Jens Henriksen Dansk Mester i billard” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Jens Henriksen Dansk Mester i billard”

  • kirsten prætorius

    Tillykke tillykke med GULDET det er bare sejt tillykke jens fra familien i skagen

  • Mads Sørensen

    Stort tillykke Jens… Skide godt gået

  • Monica Henriksen

    Rigtigt flot, tillykke med guldet. Håber at du gentager succesen næste år…Tillykke endnu engang her fra Hjørring 🙂

  • Et kæmpe tillykke med det flotte resultat.
    Fuldt fortjent, når man ved hvor seriøs du tager din træning.

    Ikke hver dag byen får en Dansk Mester 🙂

  • Ole Frisk! Hansen

    Tillykke med “Guld” medaljen min ven, og tak for en pragtfuld! dag.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jens Henriksen Dansk Mester i billard' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger