
Civitan Clubberne afholder aktivitetsdag
14. maj 2012 - kl. 6:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den 19. maj kl 15 slår Civitan Clubberne i Danmark dørene op til den store C-dag og rammerne er Knivholt Hovedgård.
Arrangementet er for psysisk og fysisk handicappede fra hele Vendsyssel og det bliver en dag, hvor hygge er sat i højsæde.
Seniorkonsulent Chresten Sloth kommer og åbner festlighederne og derefter vil Tordenskjolds Garden ”blæse” dagen i gang, hvorefter vil der være aktiviteter for krop og sjæl bl.a. bueskydning, en tur med hestevogn, gøgleri, oplevelsesbane, ballonskydning og andre sjove aktiviteter. Senere på eftermiddagen vil MC Scavenius fra Skagen komme og vise nogle af deres flotte motorcykler frem og som lidt ekstra til pigerne, vil der blive mulighed for at få lagt make-up inden gallamiddagen går i gang !
Dagen afsluttes med gallamiddag, hvor der også bliver mulighed for at få en ”svingom” til levende musik leveret af Rohdes Rødder fra Hjørring.
“Det er 2. år vi arrangerer C-dag og vi har forsøgt at lave dagen således, at der vil være noget alle kan deltage i uanset handicap” udtaler Mogens Brun.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Civitan Clubberne afholder aktivitetsdag' til en bekendt