Skagen Tennisklub melder alt klar til Skaw Open

arkivfoto.

Skagen Tennisklub melder alt klar til Skaw Open

7. juli 2012 - kl. 6:56 - af

Alt er klar til at modtage de lidt over 100 deltagere i dette års udgave af den traditionsrige tennisturnering, Skaw Open. De første kampe spilles søndag fra kl. 10:00 og der spilles frem til og med torsdag. Fredag er reservedag, i tilfælde af, at kampe må udsættes på grund af regn.

Turneringen, der igen i år har deltagelse af spillere fra hele landet, afvikles med indledende puljekampe i 11 rækker fra divisionsspillere og turneringsspillere til motionister og veteraner (dvs. herrer o. 45 år og damer o. 40 år); minimumsalder for deltagelse er 15 år.

Fra Skagen Tennisklub deltager 6 spillere: Bente Lund, Lise Jakobsen, Conni Kassow, Marianne Mosvad, Jan Andersen og Johan Hessellund.

Blandt de mange navne på deltagerlisten stikker i særlig grad ét navn ud: den tidligere danske mester og Davis Cup spiller for Danmark, Jonathan Printzlau. Det skal blive spændende at følge ham mod de øvrige stærke spillere i divisionsrækken.

Turneringsleder Ole Jakobsen, melder som nævnt indledningsvis, alt klar til på søndag; han har sammen med bestyrelsen for Skagen Tennisklub stået for alle forberedelserne, og ser nu frem til, at kampene i det meget tætte program, sættes i gang – han tilføjer, idet han ser op mod en tung tordensky, der netop passerer hen over himlen, at han varmt ønsker sig, en uge 28 med rigtig megen sol – og i hvert fald, helst ingen regn.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Tennisklub melder alt klar til Skaw Open' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger