
Skagens U19 hold havde spillet sig frem til finalen mod norske Moss. En kamp de desværre tabte.
Skaw Cup vel overstået
27. juli 2012 - kl. 11:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Endnu en Skaw Cup er vel overstået for arrangøren SIK. Klubben kan se tilbage på en fodbold cup, hvor det hele bare kørte der ud af.
” Vi har rigtig mange kompetente medhjælpere til rådighed under Skaw Cup, og vi har fået mange roser fra de deltagende hold omkring hele afviklingen af cuppen”, fortæller Mads Larsson, der er formand for SIK.
Der er rigtig mange vagter der skal besættes, 100 bare på skolerne, men der har endnu engang været en utrolig opbakning fra spillere, ledere, forældre og bedsteforældre.
“Endnu en gang har vi også oplevet en stor velvilje fra det lokale erhvervsliv, der har støttet flot op om Skaw Cup” udtaler Mads Larsson, der lige når at fortælle at man igen i år har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne om bespisningen i SkagenHallen, inden han skal overrække præmier efter endnu en færdigspillet finale.
59 hold, fortrinsvis norske, deltog i Skaw Cup.
2 kommentarer til “Skaw Cup vel overstået” under annoncerne.
















heldigvis godt overstået, men hvor ville jeg ønske, at nogen evt.ved morgensamling, ville fortælle de unge mennesker, at rødt lys betyder, at man skal stoppe, ikke køre eller gå ud i krydset.
mvh jane
Tillykke med endnu et flot arrangement, desværre med noget færre deltagere end tidligere – hvilket dog glædeligt har medført meget mindre buskørsel på vores bette vej (Stadionvej).
Synes nu godt, I kunne “ophæve” stopforbudet for denne gang – og nu I alligevel er på vej ned ad Stadionvej, så lige fjerne de tomme flasker, der er smidt ind i haverne på vejen 🙂
Fortsat god sommer 🙂
Ejner