
Anders Hoven ved indgangen til sin nye lejlighed
Kaotisk flyttedag
2. august 2012 - kl. 7:15 - af Finn Egelund Pedersen
Så kom dagen endelig. Onsdag, den 1. august hvor 4 bofællesskaber i Skagen by blev lagt sammen til eet stort bofællesskab. Det nye bofællesskab på Kirkevej består af ialt 4 bygninger med hver 6 lejligheder og et fælles opholdsrum. Herudover findes der et fælleshus. Bofællesskabet er bygget efter helt moderne principper og er således bl.a. energineutralt. Også indretningen hylder nye principper. Det er bl.a. sådan, at husets beboere kan komme ind i lejlighederne uden først at skulle igennem fællesarealerne. Det giver en langt højere grad af personlig frihed, udtaler områdeleder Annemette Mortensen.
Beboerne i det nye fælleskab kommer fra bofællesskaberne på Oddevej, Skovvej, Spliidsvej og Ankermedet.
Avisens udsendte fik en snak med en af de nye beboere, Anders Hoven. Anders kommer fra bofællesskabet på Ankermedet og glædede sig meget til at komme i orden i den nye lejlighed i bygning D. “Det er jo rent kaos, det her, der er flyttebiler og folk overalt” siger Anders og kigger sig rundt i sin nye lejlighed, hvor familie og venner er i gang med at få styr på møbler, billeder, flyttekasser og lamper mv. På mit spørgsmål om hvor vidt Anders havde glædet sig til at flytte ind i det helt nye hus svarer Anders: ” Ja, jeg har virkeligt glædet mig, men lige nu glæder jeg mig bare til det hele er på plads”
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kaotisk flyttedag' til en bekendt