
Per Mogensen byder velkommen og forklare dagens regler til deltagerne.
Klubmesterskaber og hygge
6. august 2012 - kl. 11:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag eftermiddag var der klubmesterskaber i Skagen OK og Motion ved deres klubhus på Gl. Landevej. Der blev dystet i løb og mountainbike, og det gjaldt ikke om at komme først !!!
Inden man startede skulle man skrive på en seddel hvor meget tid man ville bruge på ruten, og den der kom nærmest sin forudsagte tid blev klubmester.
Løberne kunne vælge mellem to ruter, 5 og 10 km, mens MTBerne skulle køre 14,4 km i den fantastiske natur.
Blandt cykelrytterne var der et par styrt, men kun med småknubs til følge.
Efter deltagerne var kommet i mål var der masser af hygge på pladsen foran klubhuset, inden de fleste skulle hjem for at klæde om til klubbens sommerfest, hvor bl.a vinderne skulle have deres præmier, der var sponseret af Jakobs Café og Fri Bike Shop.
Klubmestrene blev:
5 km løb
Kvinder: Bente Korsgård der var 3.07 min fra den tid hun havde forudsagt.
Mænd: Jørgen Jensen 1.07
10 km løb
Kvinder: Maibrit Mariager 2.21
Mænd: Christian Bertelsen 0.06
Mountainbike 14,4 km
Kvinder: Kirsten Holmberg 0.03
Mænd: Jan B Nielsen 0.14
Skulle du have lyst til at prøve at køre mountainbike er du meget velkommen til at kontakte Michael Kiil, der vil sørge for at du kan få en introtur. Klubben har en cykel du kan låne. Du kan få fat på Michael på 24457444.
En kommentar til “Klubmesterskaber og hygge” under annoncerne.
Flot artikel, Michael. Flot, at du brugte lidt tid på at være hos os. Velkommen en anden gang!