Hvide sejl ud for Skagen havn

Foto: Aalbæk Juniorsejlklub

Hvide sejl ud for Skagen havn

11. august 2012 - kl. 10:11 - af

I perioden den 17.- 19. august bliver der afholdt åbne dansk mesterskab (DM) i bådklassen CB66. Det er Aalbæk Juiorsejlklub (AAJS)  der står som arrangør.

Da AAJS er en forening med menneskeligt overskud, overblik og sportslig kvalitet, er sejlklubben af et udvalg i foreningen for CB66 Class Denmark (bådklassen CB66 for voksne) blevet opfordret til, at afholde et kapsejladsstævne for bådklassen CB66.

DM for CB66 er en del af CB66 Nordic Sailing League. Stævnet i Skagen er således en del af det nordiske mesterskab (NM), og vil derfor have deltagelse af sejlere med familie fra Sverige, Norge og Danmark. For sejlere, der ligger i toppen af CB66 Nordic Sailing League, er det nødvendigt at deltage i alle stævner for ikke, at miste muligheden for en topplacering i CB66 Nordic Sailing League, NM, EM mm., og dermed vil der være mange deltagere.

Det forventes at stævnet får deltagelse af ca. 70 sejlere/20-30 både, plus rigtig mange af sejlernes pårørende. CB66 klassen er for små både på ca. 500kg, hvor besætningen består af max. 3 voksne personer.

Planen for stævnet er:

Fredag: første start kl 14 og der forventes gennemført 5 sejladser.

Lørdag: første start kl 10 og der forventes gennemført 7 sejladser

Søndag: første start kl 10 og der forventes gennemført 7 sejladser

En sejlads forventes at tage 45 minutter til en time.

Det vil for de nysgerrige og sejlerinteresserede, være et flot syn med alle de mange sejlere, som kommer pryde udsigten fra land.

Fra Skagen Havn mod syd eller fra stranden mod den gammel Kongevilla, vil man kunne se de mange sejlere kæmpe om DM titlen.

Når sejlerne ikke er på vandet, vil disse med deres både, være helt inde i bunden af Skagen havn (auktionshallen) lige midt i turistområdet ved de berømte fiskepakhuse (tegnet af den berømte Thorvald Bindesbøll) med restauranter, spisesteder, beværtninger mm.

AAJS er en meget aktiv forening, hvor medlemmerne består af børn og unge i alderen fra 7 til 16 år. I foreningen sejles med Optimist-, Tera- og Feva joller. AAJS er den nordligste sejlklub for unge i Frederikshavn Kommune, altså den eneste i den tidligere Skagen Kommune.

Til gennemførelse af stævnet, har AAJS udgifter til leje af lokaler, brændstof til dommerbåd og ledsagerbåde (sikkerhedsbåde), udgifter til transport, præmier, forplejning, udgifter til overnatninger mv. Resterende udgifter til afholdelse af stævnet finansieres via deltager betaling. Foreningens mål er, at stævnet som minimum skal være udgiftsneutralt. Et eventuelt overskud fra stævnet går ubeskåret til børne- og ungdomsarbejdet i AAJS.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvide sejl ud for Skagen havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger