Spis kunst til middag

Museumsinspektør, Dorthe Rosenfeldt Sieben, deltager i hele aftenarrangementet.

Spis kunst til middag

18. august 2012 - kl. 9:05 - af

Sid med om bordet, når Skagens Museum og Brøndums Hotel på torsdag for næstsidste gang i denne sæson dækker op til ”Kunst til middag”. 

Torsdag den 23. august dækker Brøndums Hotel og Skagens Museum igen og for næstsidste gang op til ”Kunst til middag”.

“Arrangementet er et helaftensarrangement, og vi lægger ud med at samle appetit i museets nyåbnede særudstilling Krøyer – i internationalt lys, fortæller museumsinspektør Dorthe Rosenfeldt Sieben, som følger selskabet hele aftenen. Museumsinspektøren starter med at vise rundt i- og fortælle om Krøyer-udstillingen, det foregår efter museets lukketid, så selskabet vil ekstraordinært have museet helt for sig selv.

Omvisningen slutter af med et glas vin i den historiske Brøndums spisesal, som i dag ligger inde på museet.

Herefter bevæger selskabet sig over på Brøndums Hotel, som vil servere en to-retters middag, bestående af en menu baseret på sæsonens udbud fra hav, skov og mark. Efter middagen er der mulighed for at drikke kaffe i pejsestuen, hvor Brøndums spisesal tidligere var placeret.

Dorthe Rosenfeldt Sieben deltager i hele aftenarrangementet og vil undervejs fortælle lidt om hotellets historie, og om de kunstnere, der for mange år siden havde deres gang i det historiske hus.

Vil du have en plads om bordet – så skynd dig, da der er et begrænset antal pladser.

Praktisk

Arrangementet starter kl. 18.00 på Skagens Museum.

Pris: 500,- kr./450 kr. for medlemmer af Skagens Museums Venner.

(Drikkevarer under middagen og kaffe er ikke inkluderet i prisen).

Billetter kan købes i Skagens Museums billetsalg hver dag mellem kl. 10-17. Såfremt der endnu er billetter, kan de købes helt til kl. 12 samme dag (dvs. torsdag den 23. august).

Alternativt er det også muligt at bestille på tlf. 98 44 64 44 hverdage kl. 9-15 (dog senest tirsdag den 22/8 kl. 16, da betaling skal ske ved bestilling).

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spis kunst til middag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger