To nye El-biler med mange fordele!

To nye El-biler med mange fordele!

4. september 2012 - kl. 13:41 - af

Helt i tråd med Frederikshavn Kommunes ambitioner som Energiby og Klimakommune, har Det Kommunale Ejendomscenter købt to nye elbiler af mærket Peugeot iOn. Sammen med de tre el-varebiler, som Ejendomscenteret indkøbte i foråret, har kommunen nu i alt 5 elbiler.

De to nye elbiler er allerede taget i brug, og har kørt sine første ture i Frederikshavn Kommune.

Elbilerne kan oplades på kommunens parkeringsplads, og kan køre ca. 130 km pr. opladning. Det betyder, at mange af kommunens transport-opgaver sagtens kan erstattes af elbiler. Også selvom turen går helt til Skagen. Det tager 6 timer at oplade bilerne, hvorefter de er klar til brug.

Transportsektoren udgør en af de tunge poster i det nationale CO2-regnskab, og det vil stige yderligere, hvis ikke man aktivt gør noget for at mindske CO2-udleningen. Ved at tage de nye elbiler i brug, kan Frederikshavn Kommunen i højere grad leve op til kravene i Klima-kommune aftalen og EU-borgmesteraftalens om CO2-reduktion.

I Frederikshavn Kommune er de nye elbiler et skridt i retningen mod at indfri den kommunale vision om at omlægge kommunens bilflåde til grøn og bæredygtig transport.

Elbilerne bidrager også til at realisere Energibyens vision på transportområdet, da kommunen bliver rollemodel for lokale erhvervsvirksomheder med det formål at inspirere virksomhederne til også at inddrage elbiler i deres bilflåder.

De 5 elbiler er en del af implementeringen af Frederikshavn Kommunes flådestyring, som forventes fuldetableret i løbet af 2013. Flådestyring er et system til at styre brugen af de kommunale biler, således at de enkelte biler bliver brugt optimalt og til de rigtige opgaver.

Forarbejdet til flådestyringssystemet har givet et overblik over kommunens nuværende bilers brugsmønstre. Det betyder, at vi nu præcis kender de økonomiske fordele ved stordrift, og mulighederne for at udskifte til alternative grønne køretøjer.

Hver gang vores undersøgelser viser, at der er solidt grundlag for at udskifte til bæredygtige transportmidler, vil kommunen udskifte almindelige biler med elbiler. Det betyder også, at elbilerne kun erstatter kommunens almindelige biler i det omfang, at undersøgelsen viser:

1. at elbilerne kan udføre de stillede opgaver

2. at der er økonomisk fornuft i at købe elbilerne

Det økonomiske aspekt ved at investere i elbiler er, at man på sigt kan oplade elbilerne med den overskudsproduktion af strøm, som vindmøller producerer om natten. På den måde er det muligt både at spare penge på brændstof, og samtidig skåne miljøet ved at bruge vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer.

Dette er én af tankerne bag ”smart grid”, som er et intelligent el-fordelingssystem.

Kommunens elbiler er ikke det eneste fremskridt inden for bæredygtig transport her i Frederikshavn Kommune. Senest har Betterplace opstillet 3 ladestandere i Frederikshavn og 3 i Skagen. Ligeledes har Betterplace etableret en batteriskiftestation ved Transportcentret nord for Sæby by.

Det betyder, at vi begynder at kunne se sammenhængen imellem Frederikshavn Kommunes visioner som Energiby og Klima-kommune – altså det kommunen vil på energiområdet, og hvad der reelt kan lade sig gøre.

Det er en positiv udvikling, som øger muligheden for brugen af elbiler i Frederikshavn kommune, idet flere ladestandere giver el-bilister bedre forhold ved at gøre det tilgængeligt at oplade elbiler på offentlige parkeringspladser.

Hertil kan tilgængelige ladestandere tilmed gøre det mere attraktivt for virksomheder og borgere at investere i en el-bil.

Med de 2 nye elbiler – og i alt 5 elbiler i rækken – viser vi som kommune vejen frem til en mere bæredygtig og grøn transport i Frederikshavn kommune.

6 kommentarer til “To nye El-biler med mange fordele!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “To nye El-biler med mange fordele!”

  • Kan vi ikke godt stoppe det argument med at el-biler er farlige fordi de er næsten lydløse! Hvad er det første du lærer i trafikken som barn? At se dig for før du går over vejen…..

  • Jens Vadet Poulsen

    “Plads til begejstring” – man bliver så opstemt af at læse disse kommentarer

  • Man trækker jo på smilebåndet når der påståes at det hjælper på co2 udslippet.
    1: Det koster co2 at lave strømmen til en el-bil.
    2: Hvad hjælper det med sølle 5 biler når der hver eneste dag kommer 1000 nye biler til bare i en by som Beijing ?

    Men der skal jo findes noget at bruge alle de mange skattekroner kommunen har til – så etablering af ladestationer er da en udmærket ide

  • For nu at være sikker på, at det er ren energi, så skal Kommunen jo opsætte en vindmølle, hvor man tager strømmen fra til bilerne, hvis det er ud af nettet er det jo ikke helt ren energi man får,Jo mere ren energi vi producerer jo større bliver vores elregning, då den almindelig forbruger betaler høje afgifter på el for at støtte vindmøllerne, som ikke kan producerer el uden kæmpe tilskud. Afgiftsskruen uden ende.

  • Anders Jørgensen

    Jeg håber at elbilerne ikke er lydløse for trafiksikkerhedens skyld?

    Venlig hilsen
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • super, man har jo også reserveret 6 pladser på pakeringspladsen nede ved brugsen, hvis de skulle komme til skagen på en` gang

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To nye El-biler med mange fordele!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger