Frederikshavn Kommune får et klap på skulderen …

Frederikshavn Kommune får et klap på skulderen …

13. september 2012 - kl. 10:12 - af

….  og en løftet pegefinger i DI’s erhvervsklimaundersøgelse. 

I Dansk Industris netop offentliggjorte undersøgelse af kommunernes erhvervsklima er Frederikshavn Kommunes placering faldet 10 pladser fra nr. 61 i 2011 til nr. 71 af 96 mulige. Placeringen skal holdes op mod en placering som nr. 86 i 2010, da DI gennemførte en tilsvarende undersøgelse. 

”Med sidste års tigerspring 25 pladser frem i feltet fik vi et klart signal om, at vi er på rette vej. På en række områder klarer vi os bedre nu, end vi gjorde sidste år. Undersøgelsen viser, at virksomhederne oplever, at den kommunale sagsbehandling er væsentligt forbedret. Det samme gælder dialogen med kommunen og kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne. I tilfredsheden med det kommunale vejnet kan vi konstatere en klar forbedring fra en plads som nr. 63 i 2011 til en plads som nr. 49 i år”, udtaler borgmester Lars Møller. 

”Men undersøgelsen peger også på nogle udfordringer, vi skal tage fat i. Virksomhederne giver os en løftet pegefinger på flere vigtige områder. Det gælder bl.a. overholdelse af betalingsfrister og adgangen til børnepasning og gode folkeskoler. I virksomhedernes vurdering af kommunens brug af private leverandører er scoren lav. Det er et paradoks, når Frederikshavn Kommune ligger i top ti i konkurrenceudsættelse. Vi ligger nr. 9 blandt de kommuner, der har øget antallet af opgaver, der sendes i udlicitering. Her skal vi gøre en aktiv indsats for at synliggøre de opgaver, vi sender i udbud og gøre det enklere for virksomhederne at byde ind på opgaverne”, siger borgmester Lars Møller.  

Hvad er gjort?

I 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Kommune, som fik til opgave at komme med forslag til forbedringer af erhvervsklimaet i kommunen. Dette arbejde har resulteret i en strømlining af den kommunale sagsbehandling og en tættere dialog mellem de kommunale sagsbehandlere og virksomhederne. I samme periode har Erhvervshus Nord skruet op for de opsøgende virksomhedsbesøg med henblik på at hjælpe virksomhederne til vækst og fremgang. 

Næste skridt

Borgmester Lars Møller indkalder den tværgående arbejdsgruppe for i nærmeste fremtid at drøfte, hvad kommunen og Erhvervshus Nord konkret kan gøre for at imødekomme virksomhedernes kritik og skabe forbedringer på de områder, hvor virksomhederne oplever barrierer for en positiv erhvervsudvikling.

 ”Der er mange parametre, vi er gået frem på i dette års undersøgelse, men der er også udviklings-områder, for eksempel brug af private leverandører. Erhvervshus Nord vil gerne sikre sig, at virksomhederne har de nødvendige kompetencer til at byde ind på de udliciterede opgaver fra kommunen. Derfor planlægger vi et gå-hjem-møde, hvor kommunens indkøbsafdeling og virksomhederne kan mødes”, udtaler Niels Christensen, erhvervsdirektør for Erhvervshus Nord.

 

Fakta om DI’s undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima 12”:

Undersøgelsen måler på virksomhedernes skønsmæssige tilfredshed med kommunens indsats inden-for tre hovedområder, henholdsvis erhvervsvenlighed, tilfredshed med den kommunale indsats samt statistiske kommunale rammevilkår, herunder: 

  • Infrastruktur og transport
  • Arbejdskraft
  • Kommunal sagsbehandling
  • Skatter, afgifter og gebyrer
  • Fysisk planlægning
  • Brug af private leverandører
  • Kommunens image
  • Kommunens velfærdsservice
  • Information og dialog med kommunen

Undersøgelsen omfatter 141 DI medlemsvirksomheder i Frederikshavn Kommune med en svarprocent på 48 %.

Frederikshavn Kommune er gået 10 pladser tilbage, så den samlede placering er nr. 71.

Frederikshavn Kommune er gået frem i følgende fire ud af i alt 11 kategorier:

Kategorier

Placering i 2011

Placering i 2012

Infrastruktur og transport

47

39

Kommunal sagsbehandling

71

54

Kommunens image

78

75

Information og dialog med kommunen

77

63

I kategorierne ”Kommunale rammevilkår” og ”Arbejdskraft” er der status quo.

Læs mere om undersøgelsen ”Lokalt Erhvervsklima 12” på www.di.dk

6 kommentarer til “Frederikshavn Kommune får et klap på skulderen …” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Frederikshavn Kommune får et klap på skulderen …”

  • Jeg er såmænd nok klar over det er et spil i lotteriet – men jeg prøver nu alligevel – man er sig selv nærmest.Nu ligger vort hus ikke i Skiveren med i Højen. Det er ikke bevaringsværdig og ej heller fredet. Jeg har valgt ikke at bruge afskrivningsreglerne – det bliver til for meget besvær med revisorregninger og udvidet selvangivelse.Det har jeg haft nok af i årernes løb. Iøvrigt spare jeg på energien, er blevet doven på min gamle dage. Paul

  • Og a pro pro afgifter, hvis regeringen kunne indse, at alle disse mærklige afgifter er rene BREMSER for den danske økonomi, ville der helt sikkert komme gang i HJULENE, let dog på denne pedal og lad os se om ikke vi kommer fremad?

    Mvh
    John

  • Hej Paul,
    På en måde er det godt du følger med udviklingen og vil spare på energien, men følg nu rigtigt med. Det er sådan at regeringen har fundet ud af, at den går glib af de mange fancie afgifter vores elregninger indeholder, når mennesker sender strømmen baglæns, – så de er ved at finde ud af hvordan de kan tackle dette…
    Der er to muligheder, enten en solcelleafgift, eller alle andre kommer til at betale dine og andres manglende afgifter?

    Mvh.
    John Nebbelunde

  • Hej Paul.
    Har du undersøgt, om kommunen giver tilladelse til solcelerne.
    Mærkværdigt er det, at vi i sommerhuset i Skiveren, som har græstag, ikke må .
    Karin Nordmann

  • Jeg har idag haft besøg af en energikonsulent i forbindelse med at jeg vil lave et solcelleanlæg – er træt af alle de afgifter der er på strømmen, han var meget oplysende – og da jeg spurgte om, hvad han skulle have for at rådgive, sagde han, at det var faktisk Kommunen der betalte ham, det var jeg ikke klar over. Jeg fik en rigtig god neutral orientering om udgifter, fradrags muligheder o.s.v. Så egentlig om han bor i Frederikshavn, Sæby eller Skagen har jeg haft gavn af storkommunen. Så inden vi brokker os formeget over alle de mennesker der passer på os, skal man også se på fordelene det giver. Paul

  • Flot – idag er der 20 kommunal ansatte til at passe 1 borger. Sandelig er Frederikshavn på vej imod en total afvikling af Skagen. Hva med også, at tage et gebyr for, at komme til at SE den sidste nulevende Skawbo…..

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune får et klap på skulderen ...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger