
Rejetrawler strandet på Nordstrand
23. september 2012 - kl. 9:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ved 01.30 tiden i nat gik rejetrawleren S 250 “Roxy Lady” på grund et par hundrede meter vest for fyret “Skagen West”.
Uden dramatik fik medarbejdere ved Skagen Redningsstation reddet besætningen over i redningsbåden.
Umiddelbart ser det ikke ud til at der er sket skader på S 250 ” Roxy Lady ” , men det vil vise sig når skibet bliver trukket fri.
Nu bliver det nok ikke det samme tilløbsstykke som i 1988, da det polske fragtskib “Inowroclaw” strandede på Grenen. Men de mange der sikker skal på Nordstrand og se det strandede skib i dag, husk på, at det er fredet område og det er ikke lovligt at køre i bil på stranden.
5 kommentarer til “Rejetrawler strandet på Nordstrand” under annoncerne.
Vi var nede og gå på stranden den 23/9 om aftenen og flere aftener i ugen derefter og der lå i massevis af mærkelige himstragimser, der især den første aften stank af fisk. Det lignede ikke fisk og heller ikke tang. Kan det stamme fra det skib og er der nogen der så det og ved hvad det var ?
Hej Anne
Det er nok fordi du er datter af Niels C. Bork hilsen HansCC
Ang. Inowroclaw: http://skagensiden.dk/Strandinger/Inowroclaw.html
Kan pludselig godt huske at jeg var på grenen og se det som 5 årig…
ja jeg var med da den blev døbt,har været ude at se den står næsten på stranden,hvordan mon det kan lade sig gøre
Bygget i Svendborg 1959 som S,342 Silver Star til Niels Bork ,