
Fotografier, kaffe og munter snak
25. september 2012 - kl. 9:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra torsdag den 27. september kl. 14.30 er der atter kaffe i den gamle byrådssal i Tinghuset, hvor man samles for at identificere og datere fotografier fra Skagen. Det er helt uformelle sammenkomster, hvor alle er velkomne til at kigge med, og hvor man også kan bidrage eller bare slå ørerne ud, når billedkiggeriet udløser den ene historie efter den anden. Fotografier af personer, bygninger og kvarterer eller begivenheder bærer alle på en historie, som dukker op, når snakken går og det en ord tager det andet. Hyggeligt, men også lærerigt og af stor værdi for Lokalsamlingen. Jo mere vi ved om billedmaterialet, desto større gavn kan fotografierne gøre for eftertiden.
Hvem er for eksempel på dette gruppebillede af en tante-kusinefest ved traktørstedet Rolighed i midten af 30’erne?
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fotografier, kaffe og munter snak' til en bekendt