“Lir og Lyst” på Kappelborg

Iselin C. Hermann .

“Lir og Lyst” på Kappelborg

16. oktober 2012 - kl. 7:36 - af

Skagen Litteraturfestival inviterer til LIR & LYST onsdag den 17. oktober kl. 18 på KAPPELBORG. Bag titlen gemmer sig en spændende samtale mellem bibliotekar Merete Trap fra Sæby og forfatterne Anne-Marie Vedsø Olesen og Iselin C. Hermann om sanseligheden i litteraturen.

Emnet er højaktuelt nu, hvor debatten raser om den saftspændte romanserie Fifty shades og hvor en ny bølge af romaner med et dristigt og pikant indhold ruller hen over bogmarkedet. Iselin C. Hermann har i en stribe romaner som Prioritaire, Domino, Der hvor månen ligger ned og Dampe dyrket det sanselige på en yderst raffineret måde. Og så er hun hyperaktuel med en ny roman, der foregår i et cirkusmiljø. Anne-Marie Vedsø Olesen fik masser af presseomtale da hendes dramatiske roman fra operaens verden udkom i foråret. I år er også Gudestorm, en ny udgave af hendes rimeligt saftige romantrilogi om den egyptiske gud Seth, der genfødes i forskellige nutidige skikkelser, udkommet. Publikum er meget velkomne til at blande sig i debatten om Lir & Lyst, og arrangørerne forventer, at stemningen kan blive ganske løssluppen.

Midtvejs serveres en lækker tapas-menu, som er inkluderet i billetprisens 175 kr.

Arrangementet begynder kl. 18. Billetterne kan købes på biblioteket, turistforeningen eller skagenbilletten.dk samt ved indgangen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger