En solstråle historie !
24. oktober 2012 - kl. 9:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående fra en af vore læsere, som vi, i dette tilfælde, har givet lov til at være anonym:
Har nu fået installeret et solcelleanlæg. Kæmpe succes. Den første dag den 12. oktober (i øvrigt på min yngstes 40årsdag) da skinnede solen rigtig godt også på hendes første dag i 1972. Men så har det regnet lige siden undtagen en enkel dag – anlægget lovede, hvad leverandøren havde lovet – den første dag – resten af tiden kan jeg ikke rigtig bebrejde ham. Da er det de højere magter eller klimaændringerne der må stå for.
Jeg brugte vor Kommunens energiekspert, som har kontor i Frederikshavn. Jeg anede ikke, han var ansat af Kommunen. Han var utrolig hjælpsom. Det var GRATIS. Man er lidt mistroisk med alle de gyldne løfter, men efter at have talt med Energi Nord og andre eksperter. Kan jeg nu sove rolig.
Prisen var rimelig for anlægget (3900 kw). Vil ikke nævne prisen, men da jeg hørte hvad forskellige solcelleanlæg ejere i Skagen har betalt, skal jeg ikke brokke mig. Jeg har en tilbagebetalingstid på anlægget på ca. 7 år. Det der glæder mig allermest, at jeg nu ikke betaler Co2/elagift- det direkte tilskud til vindmøller – den grønne del af det kan rende mig, og som en bonus ingen Moms (Nordjysk Moms).
mvh
Elfabrikanten
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En solstråle historie !' til en bekendt