Endnu en stor check fra SIKs Venner
11. november 2012 - kl. 8:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I forbindelse med årets sidste hjemmekamp for førsteholdet, ville SIKs Venner markere dagen med overrækkelse af overskud for dettet års fiskebord. Pengene går til ungdomsarbejdet i SIK, så derfor havde klubben samlet repræsentant fra spillere, ungdomsudvalget og klubbens formand til at modtage de mange penge.
I år lød check´en på kr. 160.375,78. Med de penge kan klubben fortsætte det høje aktivitetsniveau som der er i SIKs ungdomsafdeling.
Efter opgøret på grønsværen mellem SIK og Aalborg Chang (3 – 3) havde Venneren sørget for alle som var mødt op på Spar Nord Arena denne eftermiddag kunne gå i klubhuset og nyde en øl eller sodavand.
Der skal fra bestyrelse, ungdomsudvalg og ungdomsspilleres side lyde en stor tak til SIKs Venner, for det store stykke arbejde, der ydes omkring “Fiskebordet” for at samle penge ind til ungdommen i SIK.
Klaus Nielsen, Peter Markmann og Kurt Carlsen var mødt op på Spar Nord Arena med en stor check til ungdommen i SIK.
Dorthe Nedergaard Andersen, formand for ungdomsafdelingen i SIK modtog check fra SIKs Venners kasserer Klaus Nielsen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Endnu en stor check fra SIKs Venner' til en bekendt