
FF Skagen Fond stiftet i dag
12. november 2012 - kl. 14:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Andelsvirksomheden, ”FF Skagen”, der er en af verdens førende fiskemelsfabrikker, skal have ny selskabsform og bliver fondsejet.
I dag vedtog andelshaverne enstemmigt at stifte den erhvervsdrivende fond, ”FF Skagen Fond”, med henblik på at ændre andelsselskabet til et aktieselskab.
”FF Skagen Fond” bliver kommende hovedaktionær i det nye aktieselskab, der stiftes i første halvår af 2013.
De nye ejerforhold er ønsket af andelshaverne og virksomhedens ledelse. Den nye ejerstruktur skabes for at styrke, fremtidssikre og udvikle FF Skagens nationale og internationale position.
Virksomheden i Skagen eksporterer til flere end 60 nationer og modtager leverancer fra flere nationers fiskere og fiskeindustrier. Virksomheden omsatte i 2011 for 1,6 mia. kr.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FF Skagen Fond stiftet i dag' til en bekendt