
Expert bryder loven…
18. november 2012 - kl. 8:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
…. og giver kunderne endnu længere garanti på elektronik.
Ifølge loven skal Expert give kunderne 6 måneders garanti og derefter 18 måneders reklamationsret på varer købt i butikken. Men nu går Expert endnu videre og giver 24 måneders garanti.
”Mange kunder er forvirrede over, at der både er en garanti og en reklamationsret – af forskellig længde,” forklarer Michael Olsen fra Expert i Ålbæk. ”Derfor forlænger vi nu garantien, så den gælder i to år, hvilket er en klar forbedring af kundens rettigheder. Samtidig er det vores måde at vise, hvor meget vi tror på kvaliteten af de ting, vi sælger.”
I samme omgang ændrer Expert også på varigheden af retur- og bytteret i butikken. Returretten forlænges fra 8 dage til 14 dage, mens bytteretten mere end fordobles fra 14 dage til 30 dage.
”Vi vil gerne give kunderne bedre tid, hvis de for eksempel skal ind og bytte en gave. Kort sagt handler det hele om service, service og atter service. Det er noget, vi tror rigtig meget på her hos Expert,” slutter Michael Olsen Expert Ålbæk.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Expert bryder loven…' til en bekendt