
Masser af spændende ting i Spar Nord
19. november 2012 - kl. 12:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der var masser af mennesker i lokalet, fra start til slut, da Lauritz.com, besøgte Spar Nord i lørdags.
Spar Nord havde inviteret til åbent hus fra 11 til 14, og allerede 20 minutter før åbningstid, stillede de første sig i kø, så dørene blev åbnet før tid. Lauritz.com stillede op med 4 vurderingsfolk, som alle var travlt besæftiget fra start til slut. Først kl. 14.30 forlod den sidste lokalet.
“Vi laver denne slags arrangementer mange steder i landet, men jeg må sige, at jeg virkelig er imponeret over fremmødet til arrangementet her i Skagen”, udtaler Torben Rump fra Lauritz.com. Det var spændende ting folk kom med. Nogle blev positivt overraskede, over vurderingen af deres egendele, mens andre fik sat lidt historie på tingene, men ikke den store værdi.
For Spar Nord var arrangementet en stor succes. “Vi vil gerne lave nogle arrangementer, som ikke nødvendigvis handler så meget om bankforretninger, men som giver os mulighed for, at møde vores kunder på en anden måde, end vi gør i hverdagen, udtaler direktør i Spar Nord”, Morten Kock.
“Vi har været meget tilfredse med lørdagens arrangement”, fortsætter Morten Kock. “Det har været sjovt at se, hvad folk kom ind med. Der har været alt muligt, lige fra en 500 år gammel figur fra en spansk kirke, oldtidsfund og til smykker og diamanter. Nogle kunne ikke få en vurdering med det samme, mens andre fik sat pris på tingene her og nu. Der var dog ingen der fik brug for at leje en kundeboks, selv om vi havde åbnet for boksen i dagens anledning”.
Samtidig med vurderingsarrangementet, havde vi en lille konkurrence, med præmier fra Ruths Hotel, Restaurant Pakhuset og Slagter Munch. Vinderne af denne konkurrence offentliggøres en af de nærmeste dage, her på avisen og på vores facebook side, slutter Morten Kock
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af spændende ting i Spar Nord' til en bekendt