Matematikkens Dag på Skagen Skole

Matematikkens Dag på Skagen Skole

19. november 2012 - kl. 9:18 - af

I torsdags var det Matematikkens Dag på rigtig mange skoler rundt omkring i Danmark, og Skagen Skole deltog selvfølgelig også. Hele dagen var afsat til matematik og årets emne var ”Matematik på Spil”.

Alle klasser på skolen deltog, og dagen startede med munter fællessang i skolen nye foyer, hvorefter eleverne årgangsvis blev blandet på hold, der skulle arbejde sammen i forskellige værksteder. Lærere og pædagoger havde gjort et stort arbejde for at sammensætte en spændende dag, hvor både det sociale og det matematik-faglige var i fokus.

Eleverne arbejdede med, hvordan spil opbygges og fik forståelse for og indsigt i, hvordan spil tilrettelægges. Det summede af spilleglæde, konkurrence-iver og strategitænkning. Specielt de lidt ældre elever fik et større indblik i hvor meget matematik nogle tilsyneladende simple og velkendte spil indeholder. Der blev også tid til at tale om den lidt mere alvorlige vinkel på spil – nemlig ludomani.

Det er helt klart en dag, som har givet eleverne en masse gode oplevelser, og i den kommende tid, vil der sikkert ofte blive refereret til dagen i matematiktimerne ”jamen, det var jo det vi brugte, da vi spillede…”.

Det var den første store alternative dag for Skagen Skoles elever og personale, og det må siges at være en succes. Man kan allerede begynde at glæde sig til næste år, hvor emnet bliver Økonomi.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Matematikkens Dag på Skagen Skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger