Julemarked for alle sanser

Julemarked for alle sanser

22. november 2012 - kl. 12:22 - af

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad… Jo, vent – det er da duften af jul!

Julen er hjerternes fest men også sansernes fest med duft af gran, juleknas, Glögg, appelsiner, honninghjerter, pandekager og meget, meget mere. Vi hygger os i julen med vore nærmeste og tager os tid til alle juleindkøb og forkæler os selv med julegodter og juleknas. Og hvad er en jul uden julemarked?

I år inviterer Skagen Handelstandsforening derfor til gammeldags julemarked, hvor alt dufter og smager af jul. Vi åbner juleballet lørdag den 8. december kl. 10:00, hvor Julemanden og englepigerne ankommer til havnen og går i samlet optog til julemarkedet. Her synger Zindy Laursen julen i gang og fyrer op under julestemningen hos børn og voksne.

Vi har masser af sjove og hyggelige aktiviteter på julemarkedet, så du er næsten nødt til at besøge os mere end en gang! Der er et stort spejdertelt med konkurrencer og ting du kan lave selv, Farm Fun besøger os med deres søde dyreunger og Julemanden har sin egen hytte, hvor du kan få taget et billede og give ham dine højeste juleønsker.

Den 9. og 16. december går en flot juleparade med islænderheste gennem byen. Kom og se de festlige heste og få en træktur bagefter.

Skagen har englelyd, så englekoret daler ned til os og synger på julemarkedet. Og som noget nyt kan du også se dukketeater i år. Lørdag den 22. december vises ”Den sandfærdige beretning om de 3 små grise” i spejderteltet; vi kan godt garantere, at det er sjovt både for børn og voksne!

Jo, der er masser at se, smage og opleve på årets julemarked i Skagen – så kom og vær med!

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julemarked for alle sanser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger