Erik af Pommern kommer til Skagen

Erik af Pommern kommer til Skagen

1. januar 2013 - kl. 11:06 - af

Den 22. januar 2013 kommer Erik af Pommern til Skagen. Det sker i forbindelse med nytårskoncerten i vort nye kulturhus. Vi er sikre på, at koncertgæsterne sammen med kongen på flotteste vis får skudt jubilæumsåret i gang.

Koncerten markerer datoen for, hvornår Erik af Pommern underskrev privilegiebrevet til Skagen. Kongen skrev på tillempet nutidsdansk bl.a. dette:

”Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, hilser alle mænd, der ser dette brev eller hører det læst op, kærligt med Gud og vor nåde, og kundgør til alle mænd, at vi har givet og undt byen Skagen og alle bymænd og almue, der bor heri sådanne privilegier, frihed, frelse og nåde som andre købstæder og nyder i vort land Danmark, så længe vor nåde tilsiger.”

Resten af kongens brev vil inden koncerten kunne læses på www.Skagen2013, Her findes i i øvrigt f.eks. en artikel om begrebet købstad og en oversigt over alle de arrangementer, vi planlægger i årets løb.

Når kongen kommer, vil vi spørge ham, om hans nåde fortsat tilsiger, at Skagen skal være en købstad? Og hvordan vi i givet fald kan hjælpes ad med at sikre byen en stor fremtid i det 21. århundrede?

Hertil vi han sikkert svare, at Skagen har en stor fremtid for sig, hvis skagboerne og deres venner selv vil!

Vi glæder os derfor til at fortælle ham, at vort erhvervsliv allerede bakker flot op om jubilæet med sponsorater og arbejde, og at mange frivillige har meldt sig til at give en hånd med. Jubilæet er nemlig den bedste mulighed vi i mange år har haft for at gå i lag med spørgsmål 2.

Succes med at svare på dette, forudsætter imidlertid, at mange flere inden den 22. januar melder sig som frivillige på adressen: chresten.sloth1@gmail.com.

Godt Nytår til Skagen, alle skagboer og Skagens venner.

Niels Foss
Formand

Chresten Sloth Christensen
FU – medlem

Skagen Købstadsjubilæum 2013

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erik af Pommern kommer til Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger