FF Skagen kom godt ud af 2012

FF Skagen kom godt ud af 2012

4. januar 2013 - kl. 11:10 - af

Trods stærkt reducerede kvoter i året der gik, forventes et positivt resultat som offentliggøres ved generalforsamlingen til marts.

FF Skagen går ind i det nye år med et resultat for 2012, der forventes at blive positivt og med en yderligere styrkelse af egenkapitalen.

Virksomheden, der er en af verdens førende fiskemelsfabrikker med eksport til flere end 60 lande, har generalforsamling til marts, hvor det endelige regnskab offentliggøres.

Ved årsskiftet har samtlige 87 andelshavere givet deres tilslutning til, at selskabet ændres fra at være et andelsselskab til et aktieselskab med ”FF Skagen A/S” som driftsselskab, ejet af en erhvervsdrivende fond ”FF Skagen Fond”, der bliver hovedaktionær.

Positivt – trods alt

– Det er på nogle områder en positiv udvikling, vi er inde i – set i lyset af besværlighederne i 2012 – siger bestyrelsesformand, fiskeskipper Jens Borup. Når vi er kommet relativt godt ud af 2012, skyldes det, at vi i lyset af den katastrofale reduktion af kvoten på tobis, øjeblikkelig foretog konkrete og nødvendige beslutninger på baggrund af den aktuelle situation.

100 pct. opbakning

– Det glæder os samtidig, at der er 100 pct. opbakning fra vore andelshavere til den nye selskabsform.

– Nu afventer vi udmeldingen om kvoten for 2013 på den vigtige art tobis, der i 2012 blev reduceret med næsten 90 pct.. Det kan kun gå fremad, således som jeg bedømmer det. Samtidig kan vi glæde os over, at kvoten på brisling i Østersøen og blåhvilling fra Nordsøen øges foruden en stigning i kvoten på sperling.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FF Skagen kom godt ud af 2012' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger