
SuperBest i Skagen bliver til EUROSPAR
6. januar 2013 - kl. 8:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Personalet er det samme, varerne på hylderne ligesådan – men fra 1. april vil omgivelserne være nye, når SuperBest på Skagavej slår dørene op som EUROSPAR. Og der er meget at glæde sig til for kunderne, lyder det fra butikschefen.
Som det måske allerede vil være den opmærksomme læser bekendt, er der forandringer på vej i SuperBestpå Skagavej. Den 1. april bliver butikken nemlig en del af EUROSPAR-kæden – i lighed med omkring 65 andre butikker landet over, der alle skifter den grønne facade ud med SPAR-familiens røde. Og det er en forandring, der vil være godt for kunderne, fortæller butikschef Heidi Lerkenfelt.
”Vi er rigtig glade for beslutningen om at blive en del af EUROSPAR – og glæder os til at vise kunderne, hvad vi kan byde på i de nye rammer. Det er vigtigt for os at slå fast, at vores kunder stadig vil opleve den samme service, møde de samme mennesker i butikken, og også vil kunne finde langt de fleste af deres yndlingsvarer på hylderne samt vores kvalitetsvin. Men herudover kan de fx glæde sig til at nyde godt af SPARS effektive og billige ”Gul Pris”-program, hvor der vil være op mod 1.000 varer, som matcher priserne i discountbutikkerne hver dag, året rundt”, fortæller butikschef Heidi Lerkenfelt.
Passer bedre i EUROSPAR
Baggrunden for at skifte det grønne logo ud med EUROSPAR’s røde er, at butikken – i lighed med en lang række andre SuperBest-butikker landet over – har vurderet, at den passer bedre ikæden EUROSPAR.
”Som EUROSPAR bliver vi en del af en familie af butikker, som på mange måder ligner os selv – både i størrelse og udformning. Det giver en række fordele, både når vi skal hente gode tilbud til vores kunder og i vores markedsføring.”, siger Heidi Lerkenfelt.Hun understreger, at alle i butikken har været glade for tiden som del af SuperBest-kæden og glæder sig over, at det har været muligt at skabe en rigtig god proces for kædeskiftet.
”Alle medarbejdere og SPAR og SuperBest’s hovedkontorer har arbejdet konstruktivt for at sikre, at kædeskiftet har én vinder: Kunderne. Og det er jeg helt overbevist om vil blive tilfældet”, lyder det fraHeidi Lerkenfelt
Det nye EUROSPAR slår dørene op den 1. april 2013. Den 7. april skydes en kæmpe fest i gang for kunderne, der markerer kædeskiftet og for alvor sætter EUROSPAR på landkortet. Skal man tro butikschefen, bliver det med en masse spændende tiltag og tilbud, som hun glæder sig til at fortælle mere om, når datoen nærmer sig.
Om EUROSPAR:
EUROSPAR er en del af SPAR Danmark A/S, der også driver kæderne KWIK SPAR, SPAR og SUPER SPAR. EUROSPAR bliver pr. 1. april 2013 Danmarks største kæde i den frivillige sektor med flere end 100 EUROSPAR butikker landet over. EUROSPAR er et lavpris supermarked med høj ferskvareprofil samt et stort udvalg af vin, frugt og grønt, kød og delikatesse.












.gif)




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SuperBest i Skagen bliver til EUROSPAR' til en bekendt