Billard: Skagen er stadig tophold
12. januar 2013 - kl. 8:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen hold i 3-Bande Carambole spillede Søndag d 6 Januar på hjemmebane imod Randers.
Det første opgør, tilbage i september sidste år, sluttede 4-4, og det samme gjorde opgøret i søndags.
De to vindende spillere fra Skagen var Lars Thomsen og Ole Frisk! Hansen. Med på holdet var også Jens Henriksen og Michael Sørensen.
Lars Thomsen vandt sin kamp overbevisende med et snit på 0,714.
Der i mod måtte Ole Frisk! Hansen kæmpe noget mere i hans kamp mod Ole Tinning. Efter at have været bagud 17-5, lykkedes det Ole at kæmpe sig tilbage, og vinde kampen med 32-31. Ole havde et snit på 0,581.
Med det uafgjorte resultat ligger Skagen på andenpladsen, 2 point efter Ålborg, men med en kamp færre.
Skagen er oversidder i næste runde, da man i efteråret spillede dobbelt kamp imod Bristol i Odense. Derfor skal Skagen først spille igen lørdag den 2. og søndag den 3. februar, hvor der spilles dobbeltkamp mod Børkop.
Følg med på www.billardresultater.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Billard: Skagen er stadig tophold' til en bekendt