REMA 1000 i Skagen er blevet cool

REMA 1000 i Skagen er blevet cool

1. marts 2013 - kl. 9:49 - af

De handlende i Skagen kan trygt hanke op i indkøbsposen fra REMA 1000. De blå poser fra discountbutikken signalerer nemlig ’coolness’, siger livsstilsekspert.

Hvis du undrer der over, at borgere i Skagen svinger ekstra med discount-indkøbsposen i disse dage, er der en god forklaring. Indkøbsposer kan nemlig fortælle noget om, hvem du er, og handler du i REMA 1000 signalerer du ’cool økologi’. Sådan lyder analysen fra livsstilsekspert Henrik Byager, der i Go’ Morgen Danmark fornyligt gennemgik alle dagligvarekæders indkøbsposer og fortalte, hvilke signaler det – efter hans vurdering – sender, når man går med en indkøbspose fra en bestemt dagligvarebutik.

Anledningen var, at danske forbrugere i en ny undersøgelse for første gang placerer REMA 1000 øverst på image-tronen foran den hidtidige nummer et, Netto.

I Go’ Morgen Danmark forklarede Henrik Byager, at REMA 1000 er blevet synonymt med ’cool økologi’.

– REMA 1000 har været rigtig dygtige til at satse på nogle værdier og koble det til discount. REMA 1000 har fået kvalitet og økologi med ind i konceptet, som betyder, at mange mennesker synes, det er interessant at komme i butikken. De satser meget på børnefamilier og enlige og har et omdømme, som er stigende. Det er blevet cool at gå i REMA 1000, forklarer livsstilseksperten.

Mærkesager slået igennem

Købmand Rasmus Kirkedal Broe er naturligvis glad for ekspertens flotte ord og for, at kendskabet til REMA 1000s mærkesager som fx økologien, børnefamilierne og de enlige er slået igennem.

– Vi har i flere år gjort meget ud af økologien, hvor vi løbende har tilføjet nye varer til sortiment og prioriteret det højt i butikken. Vi gør også meget ud af at hjælpe med at få familielogistikken til at gå op med madplaner og opskrifter på smartphone og så har vi afskaffet mængderabatterne for at undgå madspild og ikke at stille enlige dårligere ift. at få varen til en lav pris, siger Rasmus Kirkedal Broe, og tilføjer:

– Men for mig handler det ikke om signaler, men om at levere varen over for kunderne hver dag.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'REMA 1000 i Skagen er blevet cool' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger