
Kontrol af brug af sikkerheds- seler og mobiltelefon
11. marts 2013 - kl. 9:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra i dag, og ugen ud, gennemfører politiet en landsdækkende indsats rettet mod manglende brug af sikkerhedssele og anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Brug af sikkerhedssele er stadig et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Havarikommissionen har i rapporten ”Hvorfor sker ulykkerne” dokumenteret, at manglende brug af sikkerhedssele er en afgørende skadefaktor.
Kontrollen indgår samtidig som en del af en fælles europæisk færdselskontrol indenfor det europæiske samarbejde TISPOL, hvis medlemmer tæller færdselspolitiet i de europæiske lande.
Ved en tilsvarende kontrol i 2012 blev der udført 431 kontroller over hele landet. Under kontrollen blev der standset 8.358 køretøjer, 2.257 personer blev sigtet for manglende anvendelse af sikkerhedssele, og 84 førere blev sigtet for ikke at have spændt børn i bilen fast. 1.099 personer blev sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen.
1 kommentarer til “Kontrol af brug af sikkerheds- seler og mobiltelefon” under annoncerne.

















Så må den kommunale hjemmepleje heller holde fri resten af ugen