
Egotrip-2012: Digte af Palle Kibsgaard
25. marts 2013 - kl. 7:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Palle Kibsgaard har i kalenderåret 2012 skrevet en række digte om hans oplevelse af: Naturen – kærligheden – døden.
Digtene er inddelt i kapitler: København, Ida, Bunken, drømme og slut.
Uddrag fra digtsamlingen
280812
Jeg gik bare forbi
Skulle videre
Men huset
Kvarteret
Trak i mig
Gjorde mig tung
Mens jeg gik forbi.
Huset står endnu
Som den gang
Betonvægge
Betonlofter
Gråt i gråt
Men aftenerne
Solnedgangene
Lyset fra vest
Bag Grundtvigskirkens
Takkede silhuet.
Det sene lys
I vores stue
Tværs over byen
Til niende sal
At komme hjem
Fra gadekulden
Og mørket mellem husene
Blive båret op i lyset.
Ligge på sofaen
Og vente på hende –
Høre elevatorens susen –
Hendes nøgle i låsen –
Og så var hun her igen.
Digtene er udkommet på forlaget UNDERSKOVEN. 104 små sider– og koster 200 kr.
Palle Kibsgaard var ansat ved operaen i København, både som solist og som medlem af Det kgl Operakor, fra 1967 til hans pensionering i1993.
Desuden var han formand for Det danske Sangselskab i mere end 20 år. I den forbindelse lykkedes detham at arrangere sommerkurser for professionelle sangere og pianister på Ålbæk Skole, hvert år med en koncert på Skagens Museum, hvor han også selv har givet mange sangaftener med danske sange og tyske ”Lieder.”
De sidste 10 år har Palle Kibsgaard arbejdet som vikar på Ingrid Jespersens Gymnasieskole Ndr. Frihavnsgade i København, hvor han også bor – og nu er han altså blevet digter!

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Egotrip-2012: Digte af Palle Kibsgaard' til en bekendt