Omvisning hver fredag på Skagens Museum

Omvisning hver fredag på Skagens Museum

2. maj 2013 - kl. 9:11 - af

Fra maj måned og frem til slutningen af august tilbyder Skagens Museum hver fredag kl. 13.00 gæsterne omvisning i særudsillingen STEDSANS – skagensmalernes landskaber. Det er en udstilling hvor museet – i anledning af Skagen bys 600 års købstadsjubilæum – hylder landskabet i Skagen før og nu, og forsøger at sætte fokus på nogle af de mange historier, der knytter sig til området. Alt sammen fortalt med udgangspunkt i de gamle hæderkronede malerier som udstilles sammen med fotografier og historier fra i dag.

Museet har i udstillingen valgt at fokusere på ni steder i og omkring Skagen: Sønderstrand, Fyrbakken, Østerby, Grenen, Gammel Skagen/Højen, Nordstrand, Heden, Vesterby og Plantagen ved Krøyers Hus. Det er steder som alle sammen havde en speciel plads i skagensmalernes billedverden, og man vil i omvisningerne kunne høre mere om de enkelte malernes forhold til områderne – om hverdagen som kunstner i Skagen dengang og udviklingen siden.

De repræsenterede skagensmalere på udstillingen er Viggo Johansen, P.S. Krøyer, Marianne Stokes, Michael Ancher, Holger Drachmann, Carl Locher, Laurits Tuxen, Wilhelm von Gegerfelt, Einar Hein, Adrian Stokes og Julius Paulsen. Dertil kommer desuden nutidige fotografier af Allan Toft.


Samtidig holder den almindelige generelle omvisning i museets samlinger flyttedag fra søndag til mandag – stadigvæk kl. 11.00. Begge omvisninger er gratis for museets gæster og kræver ingen tilmelding.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Omvisning hver fredag på Skagens Museum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger