
Kunst til Middag – med Mette Bøgh Jensen
27. maj 2013 - kl. 12:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 30. maj byder Skagens Museum i samarbejde med Brøndums Hotel atter engang på Kunst til Middag – denne gang med museets inspektør Mette Bøgh Jensen som guide og værtinde.
Kunst til Middag er en arrangementsrække, der byder på medrivende historier, eksklusive kig ind bag kulissen efter lukketid samt ikke mindst god mad og drikke.
Arrangementet den 30. maj starter kl. 18.00 på Brøndumsvej 4 med omvisning på Skagens Museum hvor man slutter af med et glas vin i selskab med de portrætterede skagensmalere i Brøndums spisesal. Herefter bevæger selskabet sig over i nogle lige så historiske rammer i form af Brøndums Hotel, hvor køkkenchefen Anders Rex har kreeret en to-retters menu med udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Der vil efterfølgende være mulighed for at slutte af med kaffe i Pejsestuen – Mette Bøgh Jensen deltager i hele arrangementet og svarer gerne på spørgsmål undervejs.
Billetter og mere information på www.skagensmuseum.dk








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunst til Middag - med Mette Bøgh Jensen' til en bekendt